- Project Runeberg -  Den Danske Bonde og Friheden. /
99

(1888) Author: Johannes Steenstrup - Tema: Slavery
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hvad er Livegenskab? 99

Time undersøge, hvorledes Regjeringen stillede sig til
Tankerne om en Frigjørelse.

Endnu kunde jeg dog ønske at berøre et Punkt til
Belysning af Ufriheden blandt Bønderne. Jeg gjorde i
et tidligere Foredrag opmærksom paa, hvorledes Bønderne
selv i vort Aarhundrede have kaldt sig Trælbønder til
en eller anden Gaard. „Hoveribønderne betegnede sig
selv med tankeløs Ligegyldighed som Trælleu, sijger
Laurids Engelstoft*2. Jeg véd dog ikke ret, om det kan
kaldes tankeløst at anvende paa sig en Betegnelse, som
har Aarhundreders Hævd og som Almuesmandens
Sprogbrug fuldkommen hjemler, medens derimod alene de
Udenforstaaende, de oplyste og studerede
Samfundsklasser tankeløst have misforstaaet Bondens Sprog som
om Træl var det samme som Ufri eller Slave. Derimod
kan man med Grund tale om Tankeløshed, naar
Bønderne i senere Aarhundreder stundom betegnede sig som
Livegne. For det første benyttede de her et Udtryk,
som ikke er dansk, men oversat fra Tydsk, og som aldrig
har slaaet Rod i almindelig dansk Tale, og dernæst
overførte de paa dansk Grund et Begreb, som aldrig har
existeret i Danmark. Langt hyppigere end hos Bønderne
vil man dog finde Livegenskab brugt af andre Stænder,
som paa den mest tankeløse Maade derved gav den
Opfattelse Næring, at en vorned eller en stavnsbunden
Bonde kunde stilles paa lige Fod med en Livegen.
Ved denne Misforstaaelse skal jeg til Slutning dvæle.

Livegenskab er i Tydskland og nogle andre Lande
Betegnelsen for en Retstilstand af meget forskjellig Art,
idet man nemlig tager Ordet i en strængere og en
snævrere Betydning. Jeg skal nu ved denne
Sammenligning alene tage Hensyn til den mildere Grad af Liv-

7*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:20:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danskbonde/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free