Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
Femte Foredrag.
egenskabet, hvis sædvanlige Navn er Börigkeit. Man
vil da let se, at dette griber ganske anderledes ind i
Bondens Levevis og Virkemaade. For det Første gjør
Fødslen baade Mænd og Kvinder til Livegne, og
Ægteskab med en livegen Mand medfører, at ogsaa Hustruen
bliver livegen — medens i Danmark hverken Vornedskab
eller Stavnsbaand angik Kvinder og Ægteskabet ikke
medførte nogen Forandring i Kvindens Stilling. Naar
Ægteskabets Pligter ophørte med Mandens Død, bandt
intet Baand Hustruen til Stavnen, og hun kunde flytte,
hvorhen hun vilde. En livegen Bonde kunde ikke uden
sin Husbonds Tilladelse forlade dennes Stavn, men den
danske Vornede havde kun den Pligt at skulle overtage
en ledig Gaard paa Godset; inden den Tid var han ofte
uden sin Husbonds Tilladelse draget andetsteds hen.
Med Stavnsbaandets Indførelse 1733 opstod dette Baand
paany og i en langt strammere Skikkelse. Foreløbig
varede det dog kun 20—30 Aar af Bondens Liv, men
fra Aaret 1746 blev Pligten omtrent livsvarig og
indeholdt de to Bud: i en vis Tid at skulle tjene som Soldat
og derefter eventuelt at skulle overtage en Gaard.
De Livegnes Børn kunde fremdeles ikke vælge-nogen
anden Levevej end den, hvortil de vare fødte — men i
Danmark gik i alt Fald fra Christian V.’s Tid enhver
Ret over den Bonde, som studerede, tabt, og
Kjøbstæderne havde i det Mindste i enkelte Tidsrum en Ret
til at beholde Bønder, som vare blevne Borgere. Ingen
Livegen, Mand eller Kvinde, kunde indgaa Ægteskab
uden sin Herres Tilladelse, og de maatte betale en
Afgift for at faa denne, medens en saadan Beføjelse for
Herskabet aldeles ikke kjendtes her i Landet. Den
Livegne kunde tugtes og revses paa sin Krop, hvorimod
den Vornedes eller Stavnsbundnes Herre ingen Ret havde
i saa Henseende. Kun ved Forsømmelse ved Hovarbejdet
kunde legemlig Tugtelse anvendes, men det er dog først
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
