Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Modstrævet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
13
finder de ikke paa! Den eneste mulige Slutning, —
den drager de aldrig.
Og nu Vinje, som Bjørnson i en tidligere Artikel
behandlede paa en Maade, saa jeg ikke gad svare paa
det —; han har skrevet uvorrent mangen Gang, det
véd vi; men Bjørnson skulde ikke være uvidende om,
at der, hvor Vinje dybest og sandest gav sig selv,
nemlig i sine Digte, der har han leveret Ting, som er saa
»skjære« i Følelsen og saa »høje« i Tanken, at jeg
undres paa, hvor Bjørnstjerne Bjørnson i sit »Dannelsens
Maal« har overgaaet ham forsaavidt.
Jeg tror ikke, B. B. skulde tale saa høit om
»Utrængsmaal«.
Lad hele Maalstræverbanden trine frem, de værste
af dem. Der er et Par Bymænd iblandt; dem skyder
vi ud som inhabile i dette Spørgsmaal. Og saa mønstrer
vi de øvrige: Ivar Aasen, Aasmund Vinje, Olaus
Fjør-toft, Ivar Mortenson, Arne Garborg.
De er allesammen bondefødte. De har allesammen
passeret Graderne, har Oplysning og Vet som andet
Folk, ialfald vil ikke B. B. paastaa andet om Aasen
og Fjørtoft. For sin egen Part har de nævnte Mænd
ikke »behøvet« noget nyt Maal; de kan — kunde —
Dansknorsk allesammen. Ivar Aasen skriver Dansk
bedre end nogen her i Landet, og jeg er heller ikke
væk altsaa, hvis man kan tro Bjørnstjerne Bjørnson.
Alligevel vidner alle disse bondefødte Mænd, ikke
blot i Ord, men i Gjerning, ja i Opofrelse (Vinje fik
ikke Digtergage; vore Bøger læses ikke i Danmark), at
en Literatur i Folkemaalet er nødvendig, netop af
Hensyn til Bonden. En Mængde andre bondefødte
Mænd Landet rundt »istemmer«.
Hvor tar saa Præstesønnen B. B. Autoriteten fra
til at si det modsatte?
Kan han ikke tænke sig, at der i de nævnte Mænds
Oplevelser og Erfaringer er et eller andet, som har
tvunget dem ind i den Erkjendelse (der ikke hidtil har
været synderlig »lønnet«), at det Sprog, de selv med tung
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
