Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. En Gang til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
28
at lempe paa Tingen ved efter svensk Mønster at skrive
Møje, Vej; det skal likson> ikke se ud som Diftong
da; men det blir nu Diftong alligevel; dansk Høi er
akkurat ligesaa diftöngisk som tysk »Heu«, og »Veien«
blir ikke udtalt Vegjen, om der skrives »Vejen« noksaa
meget.
Hvad de romanske Sprog angaar, saa er vistnok
Latinens Diftonger for det meste sammenknebne; men
nye Tvelyd vrimler det af (Italiensk: uomo (homo);
Spansk: buma (bona), Duer o (Durius), hier o (ferrum) j
Portugisisk: Douro, udtales Døyro (Durins), madeira
(materia); Fransk: rim (rem), hi&n (bene), pays o;
pagense (pagus), roi (reg), loi (leg) osv. osv.*)
Men tilbage til vor egen Sproggruppe. Der kan
vi i denne Sag lære mest, naar vi da ikke, som K. IC
og andre Skandinaver, stanser netop ved det lille
svensk-danske Sprogomraade og anser det for Verden.
Vi har Hollandsk, som har udvidet langt U og 1
til Diftonger; »myn« (mijn) udt. mein, hm$ udt. høys,
og som desuden har fiere Diftonger, hvori en Konsonant
er gaaet op: hmd. oud, halt, alt. Saa har vi Højtysk;
dét har ikke blot beholdt næsten alle sine gamle
Tvelyd: Stein, Traum, Heu, men dertil udviklet en Mængde
nye: min til mein, Hus til Haus; — alle lange i og u
er blit Diftonger. Det tyder ikke paa nogen Trang til
at komme bort fra Tvelydene, synes jeg.
Kommer vi saa til det største og mest fremskredne
af de. germaniske Maal, det mest moderne af Sprogene
overhoved, Engelsk, nemlig, saa finder vi, at dette Sprog,
fom vistnok har knebet sammen sine gamle Diftonger,
sor det første lig Høitysken har gjort alle lange i’er og
u’er til Tvelyd; det er kjendt nok; for det andet blir,
ifølge Sweet, alle lange Vokaler til Tvelyd i Udtalen
(Diftonger, ikke blot diftongiske). Heller ikke i
*) Fra en anden Sproggruppe kan anføres, at Slovakisk
(tidligere n^vnt som maalstrævende mod Czekisk) nar udvidet det
oprindelige (og Ozekiske) lange u til ou.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>