Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. En Gang til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
England kan man saaledes sige, at »Fremgangsvejen« fører
bort fra Brug af Diftonger.
Det gaar op og ned med den Ting; en Tidlang
synes Udviklingen at have ført bort fra de brede
Dobbeltlyd, men saa er der begyndt en Bevægelse i modsat
Betning igjen, saaat hvad Sprogene har tabt af Diftonger
paa én Kant, faar de igjen paa en anden.
Det afgjørende Kjendetegn paa gammelt eller
fremskredet i sproglig Henseende er Endelserne; jo flere
Endelser, jo ældre. (Sml. Lundells ovennævnte Brochure
h. 63)*). Men i den Henseende er Norsken> som vi
har set, mere fremskreden end Dansk og Svensk; selv
i Aasens Form, der ellers paa Grund af en romantisk
Misforstaaelse har søgt at overdække og bortdølge vort
Folkemaals Modernitet, hvorfor ogsaa Udviklingen gaar i
Retning af at fjerne alt det kunstige Grammel væsen, —
selv i Aasens Form er Norsken vei saa moderne som
Dansk og Svensk.
Jo mere Landsmaalet faar Mod til at kaste <te
gamle, gilde Greier, det blev qverklædt med I en Tid,
da man trodde det gjaldt at] reise »Fædrenes Maal«
istedetfor at reise et praktisk, hjemligt Sprog for vore
Børn, — des mere uimodsigelig vil det vise sig, at af
ide tre skandinaviske Sprog er Norsken med samt sine
fMedlyd og Tvelyd det ubetinget moderneste.
*) Hvor han som Exempel pøa forntrogenhet opfører „tøs,
tøsen", — paa Grund af n’et — trods den sammenknebne Diftong.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
