Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anhang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
gyldige Udtale« strængt fulgt. Men »Spraak«, »hate«
og »het« vakte Anstød der, hvor man taalte »Bok«,
»mate« og »lage«. Sandheden er den, at Societetens
Tale, selv blandt de yngre, der med Bevidsthed søger
at følge Knudsens Princip, endnu er inkonsekvent.
Imidlertid er det som sagt. paa Glosernes," Ordenes
Norskhed, at Knudsen lægger Hovedvægten. Han har,
saavidt vi har opfattet ham, omtrent ment som saa:
vort Skriftsprog kan rumme alle disse Ord. Der er
intet ivejen for paa den Maade at faa et fuldstændigt
norsk Sprog med bare norske Ord.
Herpaa har man saa svaret fra den anden Side:
Nej, det nytter ikke, det er fremfor alt Formerne, det
kommer an paa. Oprindelig hed det ikke saa i
Landsmaalets Lejr. Ivar Aasen lægger i Theori som Praxis
lige megen Vægt paa Glosernes som paa Formernes
Ægthed. Alle kjender hans Digt »Lovtale over Kulturen«
med dets Haan over den stærke Brug af Fremmedord.
Yngre Maalmænd har dog, som fremhævet af
Knudsen, gjort Formerne til det ene bestemmende.
Saaledes har Stipendiat Ross sagt: »Sprogets Aand er
i Formen, Ordformen, Bøjnings/orrøm, Sætnings/brmm.«
Han har her givet Tanken et noget ensidigt tilspidset
Udtryk. Privat har han udtrykt den saaledes: »Det
er Formen, Ordformen, Bøjningsformen,
Sammensætnings-formen, Sætningsformen, Periodeformen, Idiomet, Stilen
— og ikke Gloserne (der er Materien), som gjør Sproget«
I Hovedsagen tror vi ogsaa, at Ross har Ret.
Professor Bugge kalder paa sine Forelæsninger
Angel-saxisken ligetil Oldengelsk, aldeles ignorerende
Engelskens franske Gloseforraad. Hvad der gjør Italiensk,
Spansk, Fransk osv. til forskjellige Sprog, er dog vei
ikke de stakkars græske Gloser i Italiensk, de arabiske
i Spansk og de germanske i Fransk, men det, at de
har- udformet det samme Stof, det fælles latinske
Modersprog (med dets Gloser) hver efter sin historisk
udformede nationale, legemlig-aandelige Konstitution,
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
