Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. Det sextende Aarhundrede. Xxl
og var glad ved at finde Udtryk, der nogenlunde kunde give den Luft; den kunde
selv flyve, hvor Versene haltede. Hans Tauosen skeev Psalmee·, Cl. Tonderbinden
H. Svandemager, J. Sadolin, Brodrene Palladiuo ligesaa, kort alle de som stode i
Spidsen for den danske Kiekefornyelse, uden at have andet Kald dertil, end det den
levende Tr·o giver enhver Christen. Forholdene havde ikke forandret sig, da H.
Thomiesvn samlede sin Psalmebog; der mode vi blandt Forfatterne ikke blot navn-
kundige Bisver, lakde Theologer-, ubekjendte Præster, men ogsaa Folk som Erik
.ltrabbe« og hans Søster, den kjcekke speder Skkarns Hustru, Eller Hardenbeeg og
Herlof Trolle, Navne beromte i den danske Adels Historie, og ved Siden ad dem
Claue Foi«d, en Boghandler« Svren Skrivet. en Byfoged. Det gik med den gude-
lige Poesi i de Dage, da en virkelig Begeistring havde grebet Folket, som med den
verdslige engang senere, da Begeistring var blevet en rhetorisk Figur-: at Alle blev
Porten men vaer heel forskjellig Viis: den aandelige Fylde forstod sig ikke vakt
Kunstformen, den aandelige Tomhed legede med den, uden at ruceeke den var huul.
Deri frugtbaresteForfatter i detteTidoruin var H. Thomisson selv, og tillige
den heldigste; narmest ham staaer udentvivl Cl. Mortenson hvis det er hum, som
det sikkert er, der har oversat Psalmerne i bares egen Mestebog, »Af Dybsens
Rod– »Ru bede vi den Hellig Aand« »Nu er os Gud miskuudelig« »Vi troe«
o. flere, der selv i den Dragt han formaaede at give dem, blev saaledes
indsungne i Folkets Ordet gjennem treAarhundreder, at man endnu horer Efter-klan-
gen deraf. Af de halvandet hundrede nye Psalmer. hvormed H. Thomisson forogede
sin Samling, leverede han selv omtreeet en Trediedeel, som han deels selv digtede,
deelo omaebeidede af aldre danske, deels oversatte fra Latin og Tydsk. Var han
end ingen stor Psalmedigker, saa var han dog den største i sin Tid, hvem det ikke
kan megtes at Udtrykket falder lettere og Nimet livligere for- Og at han ialtfald
havde meer end almindelig Sands for Psalmesanji, sees ikke blot af den udholdende
Kjærlighed, hvormed han i en lang Nakke af Aar syslede med det Vark« der blev
et Æreminde for ham, som med Hensyn til Flid og Onihu var langt fra at for-
dunkles af den kingoske Psalmebog og mindre af dennes Efterfolgerez men navnlig
deraf, at han havde aabent Øre for de christelige Toner-, der fra gammel Tid af
levede i Folkemunde, og kunne vi end formode, at denne Kilde til en egenlig dansk
Kirkesang var langt riighvldigere og kunde varet ganske anderledes benyttet, saa maa
vi dog ikke glemme det er H. Thomiesvn, der har gjemt den gamle Dagvise·, har
Vkmlkltk sikke Hklgkbviser, og af Mikkelo Riim uddraget Psalmer, der i lang Tid
horte mellem vore Fadees de kjasresta
En rigere Kilde for H. Thomieson og hans Samtid var den gamle Kirkes
lakinske Hymner, hvoraf man overførte paa Modersmaalet, hvad der meesi havde
varet brugt ved Gudstjenesten, og som Reformatorerne selv havde vnudet saa kjeert,
at de ikke vilde miste det, da de som Nybyggere vandrede nd af det romerske Fal-
ckdsskab, for at bygge sig et eget Bedehulis. Men især beuyttede man dog den
stkk Psalmesnng, og det var naturlig begrundet i Forholdene. Dog selv om
Man Vilde ligt. hvad der maaskee lod sig forsvare, at hele Reformationsvcerket her-
lillands var halv tydsk, Psalmerue altsaa med, saa turde det maaskee vare at netop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
