Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Æ
1. Det sextende Aarhundrede. xxlll
er optaget een eller to Psalmer flere end i de reldre Oplag. Allerede i en Udgave,
—. der maa ligge mellem Originalen og den af 1592, er N. Hemmingsens ovenfor
? omtalte Psalttre (No. 78) kommet til; i den af 1592 en af R. Katholm (No. 82s
’ og en af P. Hegelund (No. 228); i den af 1617 ere af H. Christensen Styr-i
(No. 267). Udgaven af 1634 skal efter Ældres Vidnesbyrd1) vare gjennemseet
og rettet af Biskop H. P. Nesen; men naar Vinding siger, at hatr har forbedret
baade Tert og Melodier-, da kan Nosetr maaskee gjalde de sidste, den første er be-
handlet med liden Onrhu. Lor. Veuedirht, der alt 1582 havde besørget en selv-
stændig Samling as danske og thdskePsalmer, foretog sig endnu større Forandringer
ved Kirkevsalmebogen i en Udgavc af 1586 (nyt Opl. 1592), hvori han baade
friede et Tillarg til og desuden attdrede endeel i Anordningen Af Fortalen til
- denne lidgave seer man forresten ogsaa, at der maa have varet mange Oplag af
. .liirkepsalmebogen, foruden dem vi kjende. Han klager nemlig over, at han daglig
med Sorg maa see sin Bog eftertrhkt: »vg dog jeg med Mester Hans Thouiissvn
om samme Eremvlar var vel forligt, og hans Umage og Arbeide efter hans egen
Villie og Begjæring haver fornøiet og fhldestgjortx under-stode nogle sig strar efter
sal. Mest. Hanses Desd, samme Psalmebog at mutere, forandre og fvrvende, og udi
»s smaa Form lode udgaae patr Prent, og gave fore, at de dette gjorde for fattige
P Skolebvrtis Skyld, som ikke formaatte at betale sal. Mest. Hanses den store
Psalmebog–
Skjvsidt Kirkepsalmebogen tilfredsstillede alle billige Fordringer, var det dog
langtfra, at den havde eller kunde have optaget alle de aandelige Viser, der gik
mellem Folket eller daglig kofn for Lyset; snarere vakte den Lysten saavel til at
konnne fretn med mere som til at bruge hvad der kom frem. Thi man gjenkjender
ogsaa i vort Fædreland den Velsignelse, der i saa Henseende blev de Folk tildeel,
som fulgte Luther, hos hvein Rigdommen af Psalmer og aandelige Lovsange staaer
i en mærkelig Modsætning til Fattigdommett baade i det romerske og de resormerte
Kirkesamfund, hvor man gjerne indskrænkede sig til at oversatte Davtds-Psalmerne.
Dette trader vira det skarpeste frem i Tydskland, hvor den romerske Kirke, selv efter
. at den tildeels havde latt, at satte Priis Paa Sange i Modersmaalet, saagodtsom
- ingen Psalmedigter af Bethdnittg fik uden Fr. Spee tt 1635), der ei engang
! umiddelbart digtede for Kirken, thi Joh. Schefflek (Angelus Silesius) bør jo ikke
» regnes med, da hans Psalmer ere aldresisnd hans Overgang til Rom; og hvor de
s Neformerte ligeindtil Slutningen af det 17de Aarhundrede, ikke havde større
Psalmedigter, end J. Maader-, (-s— 1680), medens de af luthersk Bekjendelse. knap
lade sig MM og blandtdem fortrinlige. Matt havde jo her ved det tsdeAarhvndre-
des Begyndelse Samlinger med flere tusinde Psalmer, for ikke at tale om en senere
Tid-, da man talte dem op til 50-60,000 og derover1). Aar for Aar vorede
ogsaa hos vore Fader, efter en mindre Maalestok, Mængden af Psalmer, der ud-
bredtes deels som lvse Blade, under Navn af »eu smuk og aandelig Sang, en
1) A. T 11 tilsa: lille liistoss· 1jter·p· 347z li. Vinelings Aeaii. Hasti. p. 182«
2) A. J. sunuvach: Ankoorogic christn Gcsctngc. 2dck Vind S. 6 flg—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
