Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
xxvl Bidrag til en Dansk Psalmehlstorie.
andre; en med syv Linier i hvert Vers, hvoraf hver Linie minder om et Evange-
lium, den begynder: »Jesus indreed efter Spaadom– (Caosiib. Psbg· 1661); en
anden (Eaesub. Psbg· t675) har tit første Adventsondag følgende Vers;
»All oni den himmelske Konge
Som ind til Jerusaleni reed,
Om hanncm taler dei« mange
Propheter, som hver Mand veed.
Arm var hans første Komme
Til Verden, det redelige Blod,
Dog var der nogle Froinme,
Som faldt den Heri·e til Fod ;«
et lignende tll hvert Evangelium, og for ydermere at hjælpe paa Hukommelsen, gaaer
Begyndelsesbogstaverne i de 75 Vers togange igjennem Atphabetel. Forfatteren an-
giver at være Jens Potilsvn Malmv«
Der kan ved Aaret 1640 passende tages et Hvilepunkt i den danske Psalme-
historie, dog nærmest hvad Kirkesangen angaaer-; thi itke blot afsiassedes i dette Aar
efter kongelig Befalitig de laiinste Hymner og Nesponsorier ved den daglige Otte-
og Aftensang; og derved var Tegnet givet til ogsaa at lade dem falde bort ved
Sondagstjenesten tEngelstoft Litnrgiens Hist. S. 86), hvorved atter Aflosningen af
N. Jesversvno Gradual forberedtee. Men ogsaa i Psalmeliteraturen begynder her
ligesom et nyt Afsnit, fordi de Psalmesamlinger, som Boghandlerne ligesis
den Neformationen havde besørget, og da navnlig L. Benedieht og S. Sartoritis,
blev fra dette Aar fortsat.i langt stvrre Stiil af J. Moltken og hans Esterfolgere,
saa de snart gjorde H. Thomissons Psalmebog overflødig Vi have i denne Sam-
ling afdeelt vore Tidsrunr efter Kirkepsalmebvgerne, og troe os jo berettigede dertil,
forsaavidt som disse kunne betragtes som Frugten af hvad den foregaaende Tid
havde udviklet og modnet. Der er imidlertid en anden Jnddeling, som maaskee her
vil vise sig kunde have varet nok saa rigtig, naar man vilde give et Overblik over
Psalmehisioriens indre Udvikling, nemlig den efter Aarhundrede-raa Vel falder
den nogenlunde, men dog ikte ganske, sammen med den her valgte og navnlig ikke,
naar vi maae sande Grundtvigs Ord tVerdeies Krvniken 1817. S.282), »at den
Bemærkning paatrænger sig fra alle Fianter, hvad enten det er en Feil iRegningen
eller i Øinene, at Aarhundrederne synes at begynde lidt seent, saa at det sextende
fremtræder med Luther 1517, det syttende med Trediveaarotrigen 1618, og det
attende med Freden tit Utrecht.« Grundtvig mener det kommer maaskee deraf, at
»hvert ny Aarhundrede ligesom andre Kongeborn har deres Mindreaarighed, i
hvilken den Afdodes Venner dragen om Formyndersiabet«; saa atOvergangQSlaegten
hvis Ungdomsalder laae i forrige Aarhundrede, og som har inddrnkken dets Moder-
mell, i sin Manddomealder endnu afpræger sig i den forste halve Menneskealder af
det nye Aarhundrede. At virkelig Aarhundrederne synes at begynde lidt seent, er
en Betragtniieg, som i vor Psalmehistorie let frembyder sig ved Overgangen til det
syttende Aarhundrede, og sindiastes ved Overgangen til det artende· Thi vel har
Reforniiitione-Llarhnndeedet ligesom afsluttet sig med H. Thomiesons Psalmebog, men
Alt hvad der ligger mellem denne og Aroldo er tydelig nok ikkuii en Esterktaiig·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
