Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lssskeigsss
q-
1. Det sextende Aarhundrede. xlel
Saaledes falder da det Tidsrrrm vi her nærmest have for Øiet (1570-1640)
sander i to Dele, hvoraf omtrent de første 50 Aar maa føres tilbage til det sertende
Aarhundrede, medens Nesten derimod bliver Begyndelsen til det syttende, der længere hen
skal blive samlet under eet Overblik. Orn det første halve Aarhundrede gjælder da
i Hovedsagerr, hvad der er sagt om Psalmerire hos H. Thonrissvrrs, og det følger
jo saa af sig selv, naar man erindrer, at vel dode H. Thomieson allerede 1573,
men i en Alder af lidt over 40 Aar, saa de af hans Jevnaldrende, som levede
deres Tid ud, naaede Aarhundredets Udgang saa-vel, A. S. Vedel dvde forst 1616,
P. J. Hegelund 1614. Det er altsaa endnu ingen ah Slagt, det er Reformatv-
rernes Børn, der fortsætte deres Fædres Arbeide, troe i deres Fodsper. Psalmerne
have derfor ogsaa endnu overhovedet det samme eiendommelige Prag, i Sammen-
ligning med de ældre latinske Hhmner den mer—e subjektive Retning, hvor det ikke
saameget gjælder om gjennem Indbildningskraftens hoieBilleder at forherligeTroens
Gjenstand, men hvor Menneskehjertets Tilegnelse af det Troens Ord med dhb
Inderlighed og rvrendc Sandhed udtales; og i Sammenligning med en hngre Tid
en Troens Enfoldighed og Fasthed forenet med 1ldtr·hkkets naturlige Simvelhed, der
ikke endnu kjender den Kunst, sorn snart forfurte Folk til at tale om Ting, de ikke
selv vidste, fordi de meente det gjaldt mere om at tale smukt end at tale sandt·
Dette er Fælledsvræget for Tidsrummets aandelige Sange, og kun dersorn der fand-
tes En eller Anden, som ragede op over Mængden og kunde have efterladt Spor
af sin Eiendommelighed burde en Saadan ogsaa nævnes Vi troe, dette er tildeels
Tilfældet her. Der var blandt H. Thomissvns nærmeste Samtidige, som ikke have
meddeelt Psalmer til hans Psalmebog, og derfor efter vor Plrrrr ikke er taget med
til forste Tidsrurn, en Psalmeforfatter, deri Livlighed i lidtrhkket, Lethed i Rimet
og Frugtbarhed i Frembringelser uden Spørgsmaal er den heldigste i hele det itide
Aarhundredes det er den tidligere omtalte Præst, Hans Christensen Roskilde eller
Sthenius. Vi vide ingen enkelt Mand paa hans Tid og faa efter ham, der saa-
ledes forstod at stemme sine aandelige Viser i denne troskhldige, inderlige Tone, der
var Tidsalderen eller maaskee rettere, er Folket egen. Som Exempler nævne vi
de bekjendieste af hans Psalmer »Herre Jesu Christ, min Frelser du est« (Dio.247)
og «Den lhse Dag for-gangen er- (Nv. 246), der udentvivl hore til de inderligste
sHjtrtesuk, vor hele Psalmesang har at fremvise, og som enhver Tid, der kan skjelne
Troerrs Guld fra hvad andet der glimrer, med Glæde vil vedkjende og tilegne sig.
Man seer iøvrigt, at Sthett har ogsaa svgt at fortsætte, hvad man tidligere havde
. Myndi, efter Tidens Shnsmaade, at smedde hellige Kar af Afghvtens Guld og
Selv og heller ikke heri var han uheldig; ligesom man tidligere, for at svrdrive
»Voleviserne« havde omarbeidet Helgeusangene eller underlagt dem andre Ord, som
P. Plade-» der med sin Bryllnvsvise (No. 68) vilde fortrænge deri »ugudelige
Marie-Skjold«, saaledes har man af Sthen adskillige «rhristelig sorvendte« Elskovs-
vist-k, deriblandt »Guds Godhed ville vi prise-« «Et trofast Hjerte, o Heri·e min-«
Ogsaa naar han oversatte fra Thdst, var det ikke en ukaldet Rimsmeds slavlske
kakswttrlst af Orderre, men en fri og tidt flydende Gjengivets’e as Tanken. Man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
