Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. Det syttende Aarhundrede. XLl
de bedste, aanderigste, saavelsom lure- og trostesuldeste Psalmer mellem de gamle og
nhe»til Brug ved Gudstjenesten, Kirkeaaret rundt. Dermest havde de afResten ud-
valgt »alle de som til Gudsfrygtg Øvelse i Husene og ved allehaande Leiligheder
udenfor Kirken kunde svnes tjenligst.« Saaledes kom den fuldkommen Psalmebog-
de havde faaet Befaling at indrette til at bestaae af to Parter, den forste var den
her indsendte Kirkensalmebog, den anden vilde blive en Huusandagto-
psalmebog I det Enkelte troede de ligeledes at have opfyldt Kongens Villie,
de havde nemlig sørget for, al de bedste og brugeligste, tildeels celdgamle Psalmer
fremdeles maatte blive i Brug, sasrdeles for deii gemene Mand, som saalange havde
varet vant til dem. Hvor de uforbigoengelig havde maattet rette og forbedre, hvor
enten Meningen ikke var klar nok til Opbhggelse, eller Ordene indeholdt noget som
ikke kom overeens med Troen eller af Modstanderne vrangelig kunde udleegges2 der
havde de gjort dit, det lamveligste muligt var, at det ikke skulde blive kjendeligt i de
Enfoldiges Øine; af samme Grund havde de ladet adskilligt staae, endskjøndt det i
sig selv maaskee kunde vare mindre rigtigt, naar det kun ikke stred mod Troens
Artiklerz og ellers havde de ikke saameget gjort sig Umage »for at saae Verset og
Rimet godt, som at fatte en god Mening i thdelige Ord.« Af de nh Psalmer,
saavel Dr. Kingos som Andres, havde de taget dem der enten i sig selv vare be-
kvernme til helligt Brug og Opbvggelse, eller hvad der, i Mangel af bedre, behøve-
des for at faae passende Psalmer til hver Sviis og Festdag. Endelig havde de efter bedste
Evne »i dette Værk sigtet til at den gemene Piaiid og de Enfoldige, hvilke ere
de fleste i enhver Menighed, ikke skulde i deres Andagt beinsies med altfor mange
Slags, eller med altfor dybsindige Psalmen paa det at Alting med Sangen i Kil–
kerne maatte skee til Guds Lov og Priis.««
Det var saaledes ikke det Ude Aarhundredes Sinagsdommere, der fik den afgjørende
Indflydelse, da det endelig kom til Udførelse med den lange forventede nh Kirke-
vsalmebogz tvartiniod var det meget adrue Prineiver, der udtaltes saavel i det
kongelige Neskrivt som i Kommissionens Forord. Men see vi paa Varket selv, som-
efter dem var dannet, da kan man ikke mere Tvivl om, at Folket var langt bedre
tjent med en saadan Psalmebog, end med den, Kingos Vinter-vakt bebndede. Deri
barokke Blanding af Hoihed og Plathed« som udmærker denne, var undgaaet, og
skjøndt Kommissionen havde en vis Sky for de »dhbsindige« Psalmei«, holdt den sig
dog ikke Kongens Befaling at undgaae »Poesi« i den Grad efterrettelig, at den
ikke ovtog forholdsviis mange af Kingos spsalmerz de udgjorde 85 af Bogeno 297
No. Maa det endog synes og, at imellem de 80 Kingoske Psaliner, de lod ligge
i Vinterparteii, og som der blev en dvd Skat for Folket i halvandet hundrede Aar-
var en stor Deel det falder ubegribeligt de kunde vrage; saa maa det tillige ikke
glemmes at, skulde der skee et Offer og et saadant krcevede ialfald Bogens Omfang,
maatte dette heller gjælde de nhe, der ikke vare vi·ovede, end de gamle, der vare
besundne gode; og fremdeles, at med al Anerkjendelse af Kingo, var der dog de
Strænge paa Davideharpem han ikke kunde mestre, ja man kunde fristes til at sige,
ikke havde Ore for; ellers havde hano Vintervart ikke bleven som den blev, ikke
bleven belemret med saameget Vraggods, mens den savnede mange smukke gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
