Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XLVl Bidrag til en Dattsk Psalmehistoisie.
Soren Poulsott havde jo paalagt Poeterne ei blot at bruge «god, reeit og tydelig
Danske, men endog saa, efter de gamle Grækers og Romeres Eremvel, sijtne og
sirlige Evitheta eller Tillags Egenskabs Ord–. J Henhold hertil troede Psalme-
forfaiterne, som dyrkede Kunstem at naae deres Maiil ved at sammendange bibelskeBilte-
der og haltende, tidt hinanden modsigende Lignelser, som om de vilde bsde paa
Mangelen af Følelsens Sandhed og Dybde ved at gjore det Simvlesie foekunstlet og
forskruet. Naar hertil kommer den Smaglvshed i Udtrykket der meer Jeller mindre
klcebede ved alle Tidsalderens Meter, de rige med de fattige, da kan det ikke næg-
tes, der var Skygge nok tilstede som Baggrund, for at fremhaite Kingo i fuldt Lys-
Skjøndt vi af flere Grunde have anseet os fritagne for i nærværende Samling
at meddele Prsver paa hvad der kunde give grundet Anledning til en saadan Dads
del i hele sin Strænghed, tvivle vi dog ikke vaie at der, selv i et forholdsviis saa
indskrænket Udvatg, vil findes Marker nok paa Skjodesyndei·, som vare temmelig,
almindelig udbredte, og vi skulde kun erempelviis henvise ikke blot tilFolk som P. M.
Ofvtd og E. E. Naar-, men til Sveogmestrene S. spoulseti Guttandsfem hvor han
ikke er Oversætter, og E. E. Pontevvidan; ja fornemmelig til A. Bordittg selv-
—- Til Silarhundredeto heldigere Psalmeforfattere høre, blandt Arsbos strvnaldrende,
N. Heltiad og H. V. Neseit, saavelsom Oiiersatterne H. Navn og C. Eriksen.
Blandt disse fortjener udentvivl især Resen at fremhæves, der baade i sme egne
Psalmer og i sine Overscettelser bevæger sig langt friere end Arobo.· Man mærker
ikke saa stærkt, at Kunstformen strammer ham, og hvad han har deraf, kunde man
ansee for givet og ikke tittart« sait det turde vare, han i enkelte af sine Psalmm
« f. Er. »Det er forvisi paa Tidete snart-« forener sin Tidsalders Hjertelighed med
kingosk Hvitidelighisd. Mellem Arobo og Kingo træffer vi vistnok mange smukke
Psalmer, men meest blandt dem hvis Forfatter er ubekjendt, medens der i Nakken
af de navngivne neppe findes een der hæver——sig over det Middelmaadige, det skulde da
maaskee være-A. P. Yiamdorph (Nr. 406-7) og tildeels sp. O. Svegning. Først
mod Aarhundreders Slutning, da Kingo allerede var fremtraadt, gik det som det
pleier at gaae i Lundetn hvor Nattergalen staaet-, at andre Smaakugle vrvve at efter-
ligne dens Triller, og enkelte lykkes det endda ganske godt. Saaledes vandt Digter-
inden Dorthea Engelbretsdatter ikke uden Gruitd Kingos og hendes Samtids
udeelte Bifald. Baade P. Molter og J. Vennsmand (459) hørte vel til dem,
der strar ovtoge deres Lon, men. ere dog endnu ikke glemte, hvor N. C. Aretanders
Oversættelse af »Jesu dine dybe Vunder« og S. Ionoesons bersmteEfterligninger
skattes høit.
Dersom det syttende Aarhundredes Psalmedigtning saaledes, fra Kunstformens Side,
fremstiller sig i et uheldigt Lys, idet den danner Kunstvoesiens grønne llngdoin, saa visie det
sig dog, da denne var overstaaet, at Gjæringen havde baaret sine Frugter, selv om disses
Værdi ikke ubetinget altid kan ansees for afgjort. Forandringen som var soregaaet kunde
maaskee bedst i Korthed betegnes ved den aandelige Folkesangs Udvikling til Charak-
sang i dette Otsds gængse Betydning. Man vil bedst see denne Forandring, naar
man samcnenligner H. Thomisssns Psalmebog med den Kingoske, der ved Siden ad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
