Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. Det syttende Aarhundrede. xLVll
Alt det den har tilfælleda med hiin,.og uden hvilket den ikke vilde have bevaret den
historiske Forbindelse, dog egenlig har en ganske anden Grundlove, nemlig den Kingo
angav, og som vi have kaldet Choralsangeii eller, om man vil, Orgelsaugeii. Thi
vel havde man haftChoralnielodier fra Begyndelsen, men Texten passe-de kun daarlig
til dem, og løb langt lettere der hvor den havde hjemme, paa Folkevisernee Toner-
Gjaldt dette allerede Reformationottdene Psalniei«, da var det i endnu hviere Grad
Tilfældet med Fortsættelsen gjennem det sertende og syttende Aarhundrede, hvor mati
stadig digtede og saiig de aandelige Viser paa de verdsliges Melodier-, medens det var
Kunnpoeternes Bestrabelse at lsinde dem til Kirkemelvdierne eller ialfald at omfornie
Visetonerne til adstadige Chvraler. Det er bekjendt, at man i Satnlingerne som
Melodi hyppigt finder angivet en eller anden Vise, f. Er. »Der var en Konning
i Danmark-» »Keng Frederiks Ditmai·skerVise«-, »Jeg blev sødt saa speed i Baur-«-
»Mvhren Ballet–, Eh dii feine Renter-« »Niin lsin ieh dureh Lielte zur Trauren
gebraehtss o. s. fr. Deriinod frenihiever Arobo det som sin Fortjeneste at han har
udsat Dariide Psalter efter Luthers Cithar eller til de bekjendte Kirkenielodier, og
Erenipler paa Forandring af Visetviier til Choralnielodier har man i: »Jeg veed et
evigt Himmerigss der oprindelig er Viseti: »Der stander et Slot i Østereig-, ligesom
»J Jesu Navn skal al vor Gjerning skee« er Viseii »Al verdslig Pragts-. Det var
netop disse Forsøg paa at spnge i den vanskeligere, fremmede Tonart der saatidt
mislykkedee, indtil Kingo, der havde den i sin Magt, foest gav vores Kirke
virkelige Ehvralsange.
Kingo var Digtet-; dermed er Forholdet angivet til hans Forgeeiigere og
javnaldrende, som prøvede at skrive Materien-. Hvad der altsaa svævede dunkelt for
disse, stod for ham i klare Billeder, som han kunde male med Liv og Sandhed,
og ramme Tonen hvor de Andre stammede. Derfor iilhorte han ikke desmindre sin
Tid, tilhorte det Bibelfaste Aarhundrede, der saatidt maatte klage, naar de
svgte Herreti hvor han ikke var, og naar selv— den skarpeite Dogmatik ikke kunde
vierge Zloiio Volde· Men Kingo var Digter; medens hans Forgaengere havde
fiisket paa at veshnge den hellige Historie, og tilsidst drevet det saavidt, at man
havde faaet hele Bibelen suniinarisk udsat paci Riim1), da skabte .lkingo «en
Danmark eiendommelig Kirke-Medsiade dei- med alle sine svage Sider, dog ei blot
vil ihukonimes, men glade og oplive danske Christne, naar Zklopstockv Skolemessiade
har varet lange glemt hos de Tydste-i.2) Det er i en levende Opfattelse og
hvitidelig Fremstilling af Vibelhistorieii Kingo har sin Styrke. Og paa den anden
Side, medens Samtiden sukkede og klagede, i Folelse af, –at Verden nuomsiunder
synes ikkun at vare for de Fleste en Perle der troeuger og trykker flere Taarer pait
i) Det Bibelske Sa iigerh vr, af alle det Gamle og Nye Testamentes Capitler; hvert i et
Bero forfaltet, begyndt af Salig Johan Hegeinan, fuldkomntet af Andet-S Jenseii
Borch, Sognepeeest til Aggeisohiins Slot og Aggers Menighed, 1709. 2den Udg. af Jorg.
Fredetilseii Briiiiii 17—lö’.
2) N. F. S. Gi·uiidtvig, (Thevl. Maanedstrifi 12,·S. 17) i en Aiitneldelse af Feiigers Udgave
af Kinng Psaluier, hvori man vil finde det Bedste dei- er sagt vni den kingoste Psalmesnng.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
