Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. Det attende Aarhundrede. LlX
første er, naar ··Sangenee Indhold strider mod Skriften og Erfarenhed, f. Er.
den ganske vide Verden veed, at Dit er Gud i Evighed, —- er det sandt? Hvor
staaer det, at Saulue traadte paa Stefanus’s Klæder-? osv.; den anden, naar
Psalmerne indeholde, var det end det allerringeste, som alle ikke med Sandhed kan
synge med, thi Grid bevare os, det er jo forskreekkeligt, at leere Menneskene at tyve og
hykle osfenlig iGudstjenestenS Sange. Men kan f. Er. alle synge: »Vi sukke alle
hjertelig og ndi Troert sige?-« Eller kan en redelig Christeir sige: «Men jeg for dig
oplukte ei»k Eller kan alle synge: »Alene til dig, Herre Jesus Christ, staaer
alt mit Haab paa Iorden,? oso. Endelig ee den tredie Hovedmangel, naar der
bruges et Sprog, Lsom den almindelige Mand ikke forstaaer. Men hvor faa ere
f. Er. de af vore almindelige Christne. som har den lykkelige»Fardighed, strax under
Sangen at kunne føre det Billedrige, det Malende, det llegenlige tilbage til de
sande, tydelige og egenlige Begreber, uden at feile? . . .Hoad tænker de fleste vel ved
Englejlugtk ved: Dig ung som Ørnen gjor? ved: Zion sorn svinger Palmerk
»Gudo Ark er kommen i vor Leir-«, kan ingen tanke noget ved, uden den som
erindrer sig denne bibelske Historie. Men hvor i al Vei-den kan man dog gjort
Regning paa, at alle vore Christne erindre sig alle disse Historier?. .Og saa Over-
sattelseriie og Efterlignelserne af Davids Psalmer, hvor mange Udtryk, Ord-
Talemaader, og Bønner-, som ere Anspillinger paa den jodiske Gudstjeneste og paa
hin hele Forfatning« findes ikke i alle disses-? —- -Forfattereie havde selv søgt at
raade lidt Vod paa Skadeli ved at ndgive »oplysende Anmterkninger til bedre at
forstaae og nyttigere at bruge Sangene i den nyeste Psalmebog– cSoro 1782) og
haabede jo endeel af dette Arbeide, misn beklaget dog med Rette at et saadant gjor-
des behov· Han slutter med at bede Kongeli, om for Alting ikke at lade den
komme videre, men at lade Kjobstcederne beholde den, og iovrigt foiiaiistalte en ny
forstaaeligere (l788) — en Bøn der sem bekjendt ogsaa blev opfyldt-
Det varede ikke lange- for man fik »forstaaelige« sllsalmerz llssing havde allerede
givet Anoiisning paa Lund, Olrog, Heilmanm Stor-in, Ramus« Rotheo·fl· Ja havde
man nylig soobt Tankerne i styhoie Talemaader der klang som lydende Malm, fik
man snart fattelige moralske Sange, der rigtignok ikke havde andet lilfeelleds med deres
aldi·e Nauner end de afbrudte Linier, og regelrettere Riim i Enden af hver- Det
er Sandhed at det gik saa, men Retfærdighed byder at foie til, det var ikke Van-
tro, eller dog ikke den alene, som den Guldbergske Psalniebogs Forsvarere gjerne
vilde fremstille det, der bevirkede Forandringen. Thi var der endogsaa dem blandt
den Nye Psalmebogs Viodstandere som fandt der var for-megen Christendom paa
Bunden af den, saa fik den dog egenlig sit Banesaar fra en anden Kant, af dem
der ikte tog Forargelse af dens Christendom, men alligevel fandt at ikke Alt blev
» høit ved at skrueo op. Der fandtes en lignende deelt Psalmesmag i Tydskland paa
samme Tid, som kan tjene til Oplysiiing, men Sagen sees dog endnu bedre i sit
Lys, sammenholdt med samtidige Forhold paa et beslasgtet Gebet derhjemme-
J Tydskland var der til samme Tid (l746) sremtraadt to Psalmedigtere»
som frembragte en heel Smagsforandring, det var Klopstock og Gellert, der dele
Fortjenesten for at have selenset Luften for den falske pietislisteEftersmag, men iøvrigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
