Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LX Bidrag til en Dansk Psalmehistorie.
hvad Jubklcedningen angaaer ere meget forskjellige, idet den Forste, der allerede fløi
faa hvil, at man kunde tvivle om det var Begeistring eller Bombast, kunde umnelig
faae Efterlignere, uden at hans svage Sider maatte stikke igjennem med de grelleste
Farver; medens den Sidste i et javnt og hjerteligt Sprog nasten narmede sig
det syttende Aarhundredes bedste Psalmedigtere. Og skjøndt vi med A. J. Nambach
ingenlunde tor sige, at hatt gjenfodte den· tydske Psalmesang med en Reenhed og
Inderlighed, der siden Luthers Dagetkke var hørt, saa vidner det dog i hvert Til-
fcelde sordeelagtig for ham og hans Sange, at de trængte gjennem til hele Folket,
og blev sungen og yndede i Palladser og i Hytten Det er begribeligt at havde
Klopstock fremlokket Efter-allere, maatte Gellert meget lettere fremkalde eu Skare af
Efterlignere, hvoraf en Deel ikke vare uheldige. Vilde man nu sige, at Forbille-
derne for de to Retninger i Psalmesmagen, ogsaa hos os, vare angivne i disse to
Mand, da lod det sig vel høre, forsaavidt som den efter-.Klopstockske Smag stak
staerkt seent i den Guldbergske Psalmebog, og Modstanderne bestandig fremhævede
den Gellertske Simpelhed og Forstaaelighed· Men pera den ene Side var det
dog Gellerts og B. Mitnters Sange, Fisv Boye fortrinsviis følte sig tiltrukken af
og valgte til Oversættelse, medens hutt rigtignok selv tidt vilde flagre op med Klap-
stockz og vaa den anden Side var Opvositionen for selvstaadikz baade i sine gode og
sine daarlige Yttringer til at henfores til den Gellertste Skole.
Bedre seer man Sagett, naar man erindrer den tidt omtalte Smagsforskjel i
Digtekunstett i Almindelighed, som herskede her i den sidste Menneskealder af forrige
Aarhundrede, og Rivningen mellem de to modsatte Stoler; thi noget tilsvarende
findes aabenbart iPsalmedigtningem skjondt Forholdet her stillede sig noget anderledes.
Evald var ikkePsalmedigter, og Fru Boye staaer visselig langt render ham, men hun
betegner dog den samme Retning. Endnu mindre var Vessel Psalmedigter« men
Normcendene havde i J. N. Brun, Cl. Frintaun og E. Storm Markesmaend de
ikke behøvede at blues ved. Man har kaldtdet Kampen mellem Dansk og Norskz
men er ogsaa det sidste Navn betegnende for den Forstands-Retning, Holbergs og
Vessels Landsmænd nasten udett Undtagelse fulgte, saa er det første Navn det ingenk
lunde. Uden at miskjendeEvalds store Betydning, sees det dog altfor tydeligt hvor
lidt han egenlig tiltalte Folket, og det samme gjalder om den GuldbergstePsalmebogz
Grundtonett iden er alt andet end dansk, derfor blev den aldrig solkelig. Den var
klopstock-gellertsk, og Opvosttionert mod den derimod meget snarere national, om ikke
eiendommelig dansk, saa dog uorsk, og — vi havde nar sagt —- derfor ikke synder-
lig voetisk. Det er forunderligt nok, men stemmer jo iøvrigt godt med vor Digte-
kunsts Historie fra Tullin til Menn, at saamange af dem der i Slutningen af
Aarhundreder kapvedes med Fru Boye om at skrive Psalmer, ere Normand. Dog
det er nok en Kjendsgjerning, som idetmindste Psalmedigtningens Historie synes at
stadfasie, at medens Vantroen sydfra trangte langere frem, saa «daglig gik en
Mund istaa, blev io Ørert dvve«, bragte Nordmtrndene i Neglen mere af den
gamle Tro med sig fra deres afsides Hjembygd, og beholdt dog, selv om de her-
nede forkoledes af de skarpe Vinde, Stemme til at synge, efter Leilighed. Fremmerst
mellem Rormeendene staaer Nordahl Brun, der i enkelte af sine Psatmee er deri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
