Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286 , Det Nittcndc Aarhundrede-.
1001· Kirketr det er et gammelt Huus.
lSangvcerf til deri Taiiste hnske-)
Kirken det er et gammelt Huus-
Staaer om end Taarnene falde,
Taarne fuld-mange sanl i Gnle
Klokker end kime og kalde,
Kalde paa Gammel og paa Ung,
Mest dog paa Skalm træt og tung,
Syg for den evige Hvile.
Herren vor Gud vist et beboer
Huse, som Heeifder mon bygge,
Artedpanlmtet var vaer Jord
Kun as hans Tempel en Skygge,
Dog sik; en Bolig underfnld
ngde han selv af Støv og Muld,
Reiste af Gruset i Naade!
Vi er hans Huus og Kirke uu,
Bygget as levende Stene,
Som under Kors med oerlig Hn
Troen og Daabenso1·e11e,
Var vi paa Jord ei meer end To,
Bygge dog vilde han og boe
Hos os i hele sin Veeldei
Hvor vi end mødes trindt paa Jord,
Frelsereiis Navn vi paafalde,
Flur han med Lod af Livets Ord
Kommer, som Aand over Etialde,
Nar sont sit Ord, i allen Stund,
Han er vort Hjerte og vor Mmid,
Drot over Tiden og Rummet!
Samles vi tcm da med vor Drot
Selv i den laveste Hytte,
Finde med Peder: der er godt,
Tog ei al Verden i Bytte!
Kirken og vi, som arlig troe,
Altid er Eet saavelsom To,
Eet med vor Drot og hinanden!
Husene dog med Kirke-Moti,
Vogte til Frelscreiis Ære,
Hvor hcm de Sinaa tog tit i Fav11,
Er os sont Hjem-net saa finere-
Deilige Ting i dem er sagt,
Slnttet har der med os sin Pagt
Han som os Himmerig stiaenker!
Funten os minder oin vor Daab,
Ltltret om Nadverens Glæde,
Hvor skulde for i Tro og Haab
Herreii vi ønske tilstæde-
Cmd hvor det for os prcentet staaer-
Herreii i Dag er som i Gaar-
Saa er og Troen og Daabeiil
Give da Giv- at hvor vi boe,
Altid, naar Klokkeme ringe,
Folket sorsamles i Jesu Tro,
Der hvor det pleied at kltnge:
Verdeii vel ei, men J mig seer-
Alt hvad jeg siger, see, det skeer,
Fred vare med eder alle!
Aldrig dog glemmes meer i Nord
Kirken af levende Ste11e,
Dem som i Kraften af G nds Ord
Troen og Daaberi forene!
Selv bygger Aanden Kirke bedst,
Tranger saalidt til Drot som Præst-
Ordetan helliger Huset!
1002. Aandelig Fiskervise. Lue. 5.
(J. C. Lindbergs Noirlsi Kieletidende 1838. Ni—· 29.)
Der sad en Fisker saa tankefuld,
Og hørte paa Herrens Tale-
Saa klang i Øret ei Selv og Gnid-
Ci Sangen i Havfrn-Sale;
Paa Fiskerkvascti vor Herre sad,
Og Folk i Mængde som Blomst og Blad
iDe lytted iland til Ordet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
