Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N. F. S. Grundtvig.
287
Nu Simon! sagde Gndfadero Ord,
Der Prædikeii hans var ude-
Latg alle Aaret nu flnr omdord,
Dem lostrer jo vel diii Skade-
Far ud paa pret og drag en Draet,
Det er paa Tiden, om jeg seer ret,
Mig lhster med dig at folgei
Ja Lære1nestei-! hatr svarer brat,
Det kunde vi godt behøve;
Vi fleed forgicveo den hele Nat,
Dit Ord er og vcerd en Provei
For Tvivl var Simon slet ikke fri,
Meir speil, du Tvivier, dig smukt deri!
Han gjorde foin Herreir sagde.
Sin Doirt han paosed og Vod trak,
Meii fandt det var over Magten,
Haiis Sknre nikked’ og Voddrt sprak,
Saa overhaands stor var Dragten-
Da vinked Simon ad Venner troe,
Og Fisteladning sit Skuder to-
Saa færdig de var at sprk.
Der Simon Fisker det Jaertegri saae,
Da Jesus han faldt til Fode-
Og sagde: Herre, Dit fra mig gaae-
Jeg er ikke af de Gode;
O, laa jeg rolig kun under Miild«
Gud bedre mig, jeg er syndefnld,
Nu falder det mig paa Hjertet
Vor Herre saae iil den Synder mildt-
Og sagde: vcer kun ei bange,
Jeg vil dig leere herefter snildt
Lpslevende Folk at fange. —
Hvad vil Du, Herre! det er et Ord, —-
Saa raabte Simon og sprang fra Bord,
Fra Alt, hvad end Sit han kaldte-
Saa fulgte Simon vor Herres Kald-
Hos Ordet han gik i Skole,
Og Folk han fanged i Tiifindtal,
De skinne nu klart som Sole-
Og end er ikke paa Jord forbi
Det store Menneske-Fiskeri,
Soiri Herren os Simon grunded’.
Paa Jord end sindes det Feergelag,
Som kaldes Saltet Pedero Gilde,
Saa Folk vi fange endnu idag
Og føre til Livets Kildel
Fra Verden sore vi dem til Gud,
Hvor frit de evig gaae ind og ud,
Og Glædetl detn altid følger-.
I Morket driver ei deri sit Spil-
Soni er i Sanct Pebers Gilde,
Af ham knn fangeo, hvo gribes vil
Af fanddrue Ord og milde-
Ei Naaden bruges som Lokkemad,
Med Sandhed klarlig den følges ad,
For Herrelr er·i dem Begge-
OJked Lys vi komme, med Kors vi gaae,
Vi kaii ingen Skal bedrage,
De veed det alle, vi kalde paa,
At Verden de maae forsage,
Paa Snekken vaier det rode Flaa-
Vort Garn vi sceite ved høilys Dag-
Eiid ei i de smalle Sande.
Paa Hjertedvdet vi fare ud,
Hvor Timeligt ei kan bunde,
Der Vod vi trakke paa Herrens Vitd
For hvad ei vil gaae lilgrunde;
Hvo knn al Verderi, ei Meer attraaer-,
Han ei et Ord af vor Mund forstaaer-,
Ham griber da ei vor Tale-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
