Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356 Lanrids Thnra.
Plads i Kfoge Skole, hvor Reliorsen, den i sm Tid meget anseete Jakob Foss,
tog sig faderlig af den forladte Dreng, ikke blot da han var i Kjoge men og-
saa senere da Foss blev Reltor ved Kjøbenhavns Skole. Thura var 19 Aar
da denne hans Velgjører dode», men i hans Sted traadte nu Bistop Bagger
der paa en Visitas i Skolen var bleven bekjendt med ham og havde fattet
Godhed for ham. Som Student blev Thura Hnslaerer for en Søn as Caneelli-
raad Schvller dengang Landsdommer iSieelland, og med denne Familie stod han
ogsaa senere i venskabelig Forbindelse. Det var i Sorgedigtet ved Fru Schol-
lers Død haii skrev Psalmem «Naar skal da min Tid faae Godes-. Imidler-
tid tog hcm sine akademiske Exaniiner og blev i Aaret 1680 kaldet sorst til
Hvrer senere til Rektor ved Kfogeskole. Skjøndt han her vandt baade Agtelse
og Kjærlighed ved sin Dhgtighed, folte han sig dog ikke ret tilfreds, da det
begyndte at gaae tilbage med Skolen, og han vilde derfor helst bort indeit dette
blev for trykkende. Mens han gik i de Tanker fik han af Caneelliraad og
Landsdommer Luxdorph Tilbud om at følge hans Stiffon udenlands hvilket
han med Glæde tog itnodz han nedlagde da sit Rektorat, efterat have tilbragt ti
Aar ved Skolen, og i Selskab med Lurdorphs Stifson og hans Broderfoit be-
gav han sig paa Veien. De hollandske Universiteter stode dengang meest iRy,
og de blev derfor ogsaa Maalet for denne Reise; iLeiden traf Th. blandt andre
Landsmænd Frederik Rostgaard, til hvem han snart ved fælleds Stadier og
Interesser kom i et meget venskabeligt Forhold. Dette Samliv med Sønners
sorst i Leiven, senere i Orford, foranledigede Thura til at beskrive Faderm,
Hans Rostgaards Liv og Levnet i et Digt, der senere udkotii og skaffede sin
Forfatter megen Bervmmelse. Opholdet i Udlandet behagede ham saa godt·
at han neppe havde fulgt sithndling hjent, for han igjen tog afsted med en
Skipper for endnu at kunne tilbringe nogle Aar sammen med Rostgaard i
Oxford. Hans Venner raadede ham imidlertid til snart at veere betænkt p.ta
at komme hjem , og da han begyndte at skrante i Udlandet, fulgte han deres
Raad. Kort efter blev han, 1695, paa Visiop Bornemanns Forslag beskikket
til lnthersk Præst for de hollandske Menigheder i Kjøbenhavn og paa Fredriks-
berg, da han paa sine Reiser havde erhvervet sig stor Færdighed i at tale
Hollandfk. Disse Menigheder bestode kun af nogle faa Familier-, der havde
faaet Tilladelse til at holde en egen Præst, men det varede ikke leengez
thi da Thura syv Aar efter blev kaldet til Aarhuus, maatte Hollaenderne
igjett som for holde sig til de Hvitydskes. Til Aarhuus kom Th. først
som Sogneproest til Vor Frue Menigh.ed, senere forflyttedes han til Domkirken-
hvor hari tillige var Stiftsprovst, indtil han 1713 blev ndnavnt til Biftov
iRibe. J hans Embedstid begyndte først de pietistiske Rorelser i dette
Stift, men Thura var dem ikke gunstig, hvilket en haandstreven Beretning
om ham kun veed at forklare sig »af hans Omgivelsers Indflydelse, da han
dog ellers prcedikede ligesaa hjertelig og opbyggelig som de onskede«, og at
han idetmindste i senere Aar ikke har været denne Retning særdeles ugunstig
kati man vel ogsaa slutte deraf, at det var ham Brorson’erne havde at takke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
