Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lanrtds Thura. 357
for deres første Befordring. Som Digter havde Thnra i sin Tid megen
Anseelse og besorgede selv 1721 en samlet Udgave af sine Poesier under Navn
as ,Adskillige poetiske Sager, tilligemed de Vers som findes hos Saxo Gram-
matiens«. Hans Død blev fremskyndet ved et Fald ned ad en Trappe en
Aften i Mørke og indtraf i hans 74de Aar 1731. Af ovennaevnte Samling
ere her tre af hans Psalmer meddelte (Nr. 627——629), af hvilke dog knn den
sidste findes hos Pontoppidan. . ·
lGiessings Julsellcerera jvfr. N. Hjort: vna L. Thnkccxs
Berthold Christian Ægidins cGivdesettJ var Præst i Varnws
ved Aabenraa. Han er født 1673 i Bhldernp, en Miils Vei ost for Terr-
der og blev i sit 28de Aar kaldet til Varnees hvor han forblev indtil sin Dod
t733. Harboe nævner ham (Dän. Bibliothek li som Forfatter til den
Psalmebog, der udkom i Flensborg 1717 og kom i Brug i flere Menigheder
i Dansk-Slesvig, hvor den paa enkelte Steder endnu har holdt sig indtil vore
Dage. Den bestaaer for det meste af tydske Oversættelser baade nye og gamle
der ere rettede, men indeholder dog ikke faa orginale Psalmer, imellem hvilke
en fuldstændig Række over alle Søndagsevangelierne. »Hift og her findes der
vel Steder i disse Viser, siger Harboe om den, der efter Sprogkhndigea Dom
ikke ere godt Dansk, men uagtet denne lille Feil er-det dog eti nyttig Sam-
ling, der har tjent til megen Opbyggelse.-s Pontoppidan har i sin Samling
optaget henved halvhundrede af Ægidius’s Psalmebog og her have vi af den
meddeelt Nr. 630—646.
Niels Lneoppidan, sodt 1686, var Præst i Landet paa Thorskrrg,
hvor hans Fader Peder Jensen L. havde været for ham, og atter efterfulgt sm
Fader i Kaldet. Han var Student neppe 16 Aar gammel, 1702, men laae
længe inobenhavn for han sit Embedsexamen. Da han havde faaet den, dlev
han paa Fadereris Begjæring kaldet til hans Medhjælper i Embedet (l717)
med Løfte af Ritmefter Niels Juel der havde Kaldsret, at blive Fadereris Efter-
1nand, hvilket allerede skete Aaret efter. Han var afholdt som Poet, endskjøndt
· han kun har ladet lidet trykke; de bekjendteste af hans Vers er et ret livligt
Digt, »Tobakkens Berommelfe,« og den her meddeelte Psalme (Rr. 617), der
begge findes i Wielands Samlinger af Danske Vers. Hari var iøvrigt ogsacr
vxlbevandret i sin Theologi og havde forfattet en Forklariirg til Aabenbaringeriz
men der blev kun nogle Ark af den trykt, da Cenfuren gjorde hani adskillige
Vanskeligheder saalænge til Manufkriptet brændte med Kjobenhavti -l728.
Lneoppidan døde to Aar efter.
[Bloch’s haandstrevne Samlinger til den svenske Gstlghrs. Hist.]
Frederik Nostgaard vandt ved sin Iver for al Videnskabelighed et
berothavm og fortjente vel i sit Fodeland et blivende Minde for den Kjær-
lighed han bar til danst Sprog og Literatur. Hans Fader var deri i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
