Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358 Frederik Rostgaard«
Svensiekrigen nnder Frederik ltl saa fortjente Harrs Rostgaard, og udentvivl
slhltte han dennes Berommelse for eir Deel den usædvanlige Hurtighed, hvor-
med han forfremmedrs. Fadereii som var en formuende Martd havde knn denne
ene Sen, der blev født paa hans Gaard Krogerup ved Helsingor den 30
Angust 167.l, og Drengen nod derfor i sin Opvwrt al den Opmuntring, ydre
Forhold kunde give, til at fremme og ncere hans Lyst til at dyrke Videnskaberne.
Han bestod med Udmærkelse sine Atademiste Prover og levede under sit Ophold
i Hovedsiaden i daglig Omgang med dens meest anseete Mænd, iblandt
hvilke han isærdeleshed mindedes Theologien Masiuo. For at lære at
kjende sit Fodelands ncermeste Omgivelser, opholdt han sig nogeit Tid i Lund,
senere i Holsteen, hvorfra haii 1689 besogte Nordthdskland, og her var det
især det wolsenbiittelsie Bibliothek med sin fireldne Samling af Haandskrifter,
der interesserede ham. Men dermed forberedede og dannede han sig kun til
en større Udenlandsreise. Han tiltraadte denne ikke saameget as Lyst til at
see sig om, som af Kjærlighed til sine boglige Sysler og derfor var det
altid til Universiteter og Bibliotheker han sogte hen. Hrrn opholdt sig i
Giesfen, i Leiden, i Oxford, i Paris og overalt tilbragte harr meest sin Tid
mellem Bogerne. Selv Jtaliens Natur og Konst kunde ikke lokke ham derfra
og forsi da han var troet af at gjennemfoge Bibliothekerne i Mailand, Modena,
Floreiits og det vatieanske i Rom, forfriskede han sig nogle Maaneder i Syb-
italiens og Sieilientt Natur-. Her bragte Esterretningert om Christian V’v Dod
ham imidlertid til at tænke paa Hjemmet, og hurtigere end han ellers vilde
kom han, efter et tiaarigt Ophold i Udlandet, tilbage til Kjøbenhavn i Efter-
aaret 1699, hvor han snart ved Geheimearehivet sik Leilighed til at benyttes sit
noie Kjendskab til Fortidens Efterladenskaber. Nogle Aar efter sin Hjemkomst
blerr han af Frederik lV adlet, sit Titel af Justitsraad og nu gik det hurtig
med hans Forsrennnelse. 1709 kom harr ind i Høieste-ret som Assessor,
bleis senere Justitiarius i Retten og var tillige Direktor for det vestindist-gui-
neiske Compagni. 1721 blev han Overseireteer i Dansk-Caneelli og Etats-
raad, men 5 Aar efter blev denne Vane pludselig afbrudt; tilligemed flere
Ernbedomeend blev R. beskyldt for at have taget Skieenk og Gave, indkaldtes
for den nedsatte Commission, hvor han tilstod sin Brode, og. maatte være glad
ved atslippe med at nedleegge sine Embrder, forlade Kjøbenhavn og erstatte Gri-
rerne han havde faaet. Maaskee har det ikke været ndeir Indflydelse, at hair var
gift med Konradirre Reoenfeld, en Halvsoster til Dronning Anna Sophie, idet-
mindste blev R. allerede 1727 Amtmand over Andvorstov og Corsor Anrter
hvor han forblev indtil Kongens Dob. Christian Vl hos hvem dette tvety-
dige Familieforhold neppe har været R. til Anbefaling, gjorde ham til Dans-
latenr ved Lresnndstoldtannner, en Bestillinz3, hvorfra han allerede Aaret efter
sogte sin Afsked, og sik den i Naade med betydelig Pension og Titel af
Conferentsraad Jadtil siil hoie Alderdom bevarede Rostgaard sin Lyst til
licercere Beskjeftigelser, der vare af meget sorstjrrllig Art. Under sit Ophold i
Orsord begyndte han atsanile paa en danst-latinsk Ordbog, og da han erfarede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
