Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Liv i Rusland. 107
Mine sad dér paa Morbroderens Skjød, som om
alt var i den bedste Orden. Hun spidsede sin
lille Mund til en komisk Grimace og bestræbte
sig saa ivrig for at give sine runde, barnlige
Træk et Udtryk af alvorlig - Opmærksomhed,
at ikke blot Ansigtet, men endogsaa Halsen og
de bare Arme blev purpurrøde ved Anstrængelsen.
Tanja saa’ paa hende, saa’ og saa’, og med
ét — hun vidste ikke selv, hvordan det gik til;
det var, som om én havde drevet hende dertil —
huggede hun sine Tænder i Olgas hvide, runde
Arm lige ovenfor Albuen og bed hende, saa det
blødte.
Overfaldet var saa pludseligt og uventet, at
alle tre i det første Øjeblik var som forstenede
og kun tavse stirrede paa hinanden. Men med
ét udstødte Olga et gjennemtrængende Skrig og
kaldte dem atter til Besindelse.
Tanja blev grebet af en vild, fortvivlet Skam-
fuldhed og styrtede hovedkulds ud af Værelset.
»Din ondskabsfulde, stygge Unge!’ lød Morbro-
derens forbitrede Røst efter hende.
Hendes stadige Tilflugtssted under alle hendes
barnlige Sorger og Prøvelser var hendes forhen-
værende Barnepiges Værelse, det samme, som
tidligere beboedes af Maria Vasiljevna. Her søgte
hun ogsaa nu Frelse. Gjemmende sit Hoved i
den gode, gamle Njanjas Skjød, græd hun længe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
