Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 Sonja Kovalevsky.
og vedholdende, og Njanja, som saa”, hvor op-
hidset hendes Yndling var, gjorde ingen Spørgs-
maal, men klappede hende blot trøstende paa
Haaret og overøste hende med Kælenavne. , Min
stakkels lille Unge! Kom til dig selv, min søde
Pige!f mumlede hun, og Tanja følte det i sin
Fortvivlelse som en stor Lindring at kunne græde
ud hos den gamle, rare Njanja.
Til alt Held var Tanjas Guvernante den
Aften ikke hjemme; hun var taget paa et Par
Dages Besøg til nogle Naboer. Som Følge heraf
var der ingen, som savnede Tanja, og hun kunde
frit græde sig træt i Njanjas lille Værelse. Da
hun var blevet noget roligere, tvang Njanja hende
til at drikke en Kop The og bragte hende derpaa
til Sengs, hvor hun strax faldt i en dyb, blytung :
Søvn.
Men da hun vaagnede næste Morgen og min-
dedes alt, hvad der havde tildraget sig den fore-
gaaende Aften, skammede hun sig atter saa for-
færdelig, at det forekom hende, at hun aldrig mere
vilde kunne se andre Mennesker ind i Øjnene. Men
alt gik bedre, end hun havde ventet. Olga var
taget hjem om Aftenen og havde aabenbart været
højsindet nok til ikke at klage over Tanja. Hun
kunde se paa alle de tilstedeværendes Miner, at
de ikke vidste noget. Ingem bebrejdede hende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
