Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 Sonja Kovalevsky.
mere til hende. Mange Aar gik, og selve Mindet
om Edith udslettedes efterhaanden.
Men paa den modsatte Kyst af England
ligger midt iblandt vilde Skove og Bjærge et
Kloster, som er bekjendt for sine strænge Ordens-
regler. Dér har i mange Aar levet en Nonne,
som har paalagt sig selv et ubrydeligt Tavsheds-
løfte og æres af hele Klosteret for sine fromme
Gjerninger. Hun under sig aldrig Ro, hverken
Nat eller Dag; tidlig om Morgenen og sent ved
Midnatstider sés hendes knælende Skikkelse ud-
strakt foran Kristusbilledet i Klosterets Kapel.
Overalt, hvor det gjælder om at opfylde en Pligt,
bringe Hjælp, lindre en andens Lidelse, er hun
den første til at indfinde sig. Der gives ingen
døende i hele Egnen, over hvis sidste Leje den
blege Nonnes Ansigt ikke bøjer sig, hvis af
Dødssveden perlende Pande ikke berøres af
hendes blodløse, af den uhyggelige Tavshedsed
for evig forseglede Læber.
Men ingen véd, hvem hun er, eller hvorfra
hun er kommet. For tyve Aar tilbage bankede
en i en sort Kappe indsvøbt Kvinde paa Kloster-
porten, og efter en lang, hemmelig Samtale med
Abbedissen blev hun dér for bestandig. Den
daværende Abbedisse er død for længe siden,
og den blege Nonne svæver stadig omkring som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
