Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Liv i Rusland. 143
en Skygge, men ingen af de nulevende i Klo-
steret har hørt en Lyd fra hendes Læber.
De yngre Nonner og de fattige i Egnen til-
beder hende som en Helgen. "Mødrene bringer
hende deres syge Børn, for at hun skal lægge
sin Haand paa dem, i Haab om at de vil blive
helbredede ved hendes blotte Berørelse. Men der
findes ogsaa Folk, som paastaar, at hun i sin
Ungdom sikkert har bégaaet en svar Synd, siden
hun nu med saa strænge, selvplagende Bods-
øvelser søger at udsone Fortiden.
Endelig efter mange, mange Aar af selvfor-
sagende Virksomhed kommer hendes sidste Stund.
Alle Nonnerne, baade gamle og unge, flokkes om
hendes Dødsleje; selv Abbedissen, som for længe
siden har mistet Brugen af sine Ben, lader sig
bære til hendes Celle.
Saa træder Præsten ind. Med den Magt,
som er forlehnet ham af Vorherre Jesus Kristus,
løser han den døende fra hendes Tavshedsløfte
og opfordrer hende til før sin Henfart at med-
dele dem hvem hun er osshvadidet er forten
Synd, for en Brøde, der tynger paa. hendes Sam-
vittighed.
Den døende rejser sig med Møje op i Sengen.
Hendes blodløse Læber er ligesom stivnede af
den lange Tavshed, har mistet Øvelsen i menneske-
lig Tale; et Par Øjeblikke bevæger hun dem kon-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
