Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Liv i Rusland. 12487
Luften var ubeskrivelig mild og behagelig. Gjen-
nem de aabne Vinduer strømmede en Duft af
Roser og nyslaaet Hø ind. Fra Avlsgaarden lød
Køernes Brølen, Faarenes Brægen, Karlenes Raab
— alle de forskjellige Lyd paa en Sommeraften
paa Landet, men saa dæmpede og mildnede af
Afstanden, at deres Samklang kun forstærkede
det almindelige Præg af Stilhed og Ro. Den ti-
aarige Tanja følte sig Saa særlig glad og fredelig
til Mode. Det var for et Øjeblik lykkedes hende
at unddrage sig Guvernantens aarvaagne Opsigt,
og som en Pil fløj hun nu op til Taarnværelset,
for at se, hvad Søsteren tog sig for. Og hvad
var det vel, hun fik at se?
Anjuta laa paa Sofaen med udslaaet Haar,
overgydt af den nedgaaende Sols Straaler, og
græd og hulkede overlydt, hulkede saaledes, at
man skulde tro, hendes Bryst maatte sprænges.
Tanja blev forfærdelig angst og ilede hen til
hende: ,,Kjære, lile Anjuta, hvad fejler dig?
Hun svarede imidlertid ikke, men vinkede blot
med Haanden, at Tanja skulde gaa sin Vej og
lade hende i Fred. Tanja trængte naturligvis kun
saa meget mere ind påa hende. Det varede længe,
inden Anjuta svarede, men tilsidst rejste hun sig
op og sagde med en Stemme, der forekom Tanja
næsten brudt:
»Du vilde i hvert Fald ikke forstaa mig.
105=
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
