Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1148 Sonja Kovalevsky.
Jeg græder ikke over mig selv, men over alle
Mennesker. Du er endnu et Barn og kan ikke
tænke paa noget alvorligt — — ogsaa jeg var
en Gang saadan, men denne herlige, denne for-
færdelige Bog" — hun pegede paa Bulwers Ro-
man — ,har tvunget mig til at se dybere ned
i Livets Gaade, og da forstod jeg, hvor tomt og
falskt "alter; hvorefter vi stræber. Den mest
glimrende Lykke, den varmeste Kjærlighed — alt
tilintetgjøres af Døden. Og hvad der saa venter
os; og om der i det hele venter os noget — det
véd vi ikke og vil heller aldrig faa det at vide!
Aa, det er forfærdeligt, forfærdeligt !f
Hun brast paa ny i Graad og borede Hovedet
ned i Sofapuden.
Denne oprigtige Fortvivlelse hos en sexten-
aars ung Pige, der for første Gang bliver bragt
til at tænke paa Døden ved Læsningen af en
overspændt engelsk Roman, disse pathetiske, fra
Bogen laante Udtryk og Ord, henvendte til den
tiaarige Søster — alt dette vilde sikkert have
faaet en voxen Person til at smile. Men Tanja
var bogstavelig halvdød af Forfærdelse og følte
den største Ærefrygt for dé alvorlige og dybsin-
dige Tanker, som sysselsatte Anjuta. Hele Sommer-
aftenens Skjønhed slukkedes med ét for hende,
og hun skammede sig endogsaa over den uvil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
