Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Liv i Rusland. 149
kaarlige Munterhed, der’ et Øjeblik tidligere havde
opfyldt hende saa aldeles.
»Men vi véd jo, at der gives en Gud, og
at vi efter Døden kommer til ham,” forsøgte hun
ikke des mindre at indvende. Søsteren saa’ mildt
paa hende, som en gammel erfaren Person paa
et Barn. :
»Jåa, du har endnu bevaret din rene Barne-
tro! Lad os ikke mere tale herom," sagde hun
i en sørgmodig Tone, men paa samme Tid med
et saadant Udtryk af bevidst Overlegenhed -over
Søsteren, at denne strax skammede sig over
sine Ord.
I Løbet af de. nærmest følgende Dage gik
Anjuta omkring i mild Sørgmodighed, med et
Udtryk over hele sit Væsen, som om hun havde
revet sig løs fra alle jordiske Glæder. Alt hos
"= hende syntes at sige ,, Memento mori’". Ridderne
og de skjønne Damer med deres Elskovstur-
neringer var: glemte. ,,Hvad Nytte var det. til
at elske, at ønske og haabe paa noget, naar
Døden alligevel gjorde Ende paa alt!"
Hun rørte ikke mere en engelsk Roman —
de var alle blevne hende modbydelige. Derimod
slugte hun begjærlig ,,Kristi Efterfølgelsef og be-
sluttede ligesom Thomas a Kempis ved Selvfor-
sagelse og Selvpinsler at døve den vaagnende
Tvivl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
