Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 Sonja Kovalevsky.
én. Pakkerne er allerede baarne ud til Vognen,
og nu sætter ogsaa Guvernanten sig op. Endnu
en lang, øm Omfavnelse. ,,Tag Dem i Vare,
Frøken, at De ikke kommer ind under Hestene,”
raaber én til Tania, og Vognen ruller bort.
Tanja iler op ad Trappen, ind i Hjørne-
værelset, fra hvis Vindue man kan se helt ned
ad den lange Birkeallé, der fra Hovedbygningen
fører ud" ul den store Landevej: "Hun trykker
Ansigtet imod Ruden og kan ikke rive sig løs
fra Stedet, saa længe Vognen er i Syne. Følelsen
af egen Brøde bliver bestandig stærkere hos
hende. Aa Gud, hvor det i dette Øjeblik gjør
hende ondt, at Guvernanten er rejst. Alle deres
Sammenstød — og de havde været temmelig
talrige i den sidste Tid — staar nu i et helt
andet Lys for hende.
»Hun elskede mig, hun vilde være blevet
her, hvis hun havde vidst, hvor meget jeg holder
af hende. Nu er der ingen, ingen, som bryder
sig om mig! tænker hun med en noget for
sildig- Anger, og hendes Hulken bliver mere og
mere højlydt.
»Er det for Malvinas Skyld, at du flæber
saadan?” spørger hendes Broder Fedja, idet han
løber forbi. I-Tonen ligger noget paa samme
Tid forbavset og spottende.
»Lad hende være, Fedja! Det gjør hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
