Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Liv i Rusland. 175
»Du vil altsaa ikke engang tale med mig! Nu
er jo Malvina borte, og jeg tænkte, at vi skulde
kunne være saa gode Venner, du og jeg, og saa
jager du mig bare bort. Ja, ja, jeg skal nok
gaa min Vej, men jeg vil aldrig holde en eneste
Smule mere af dig.”
Med Graad i Halsen vil Tanja løbe sin Vej,
da Søsteren i det samme kalder paa hende. I
Virkeligheden brænder …Anjuta af Begjærlighed
efter at betro én alt, hvad der i saa høj en Grad
fylder hendes Tanker, og i Mangel af en bedre,
da; der ikke findes nogen anden i Huset at tale
med. maa hun vel tage til Takke med den
trettenaarige Søster.
,»Hør engang,” siger hun, ,,hvis du lover,
aldrig, aldrig under hvilket som helst Paaskud at
tale derom til nogen, saa skal jeg betro dig en
stor Hemmelighed."
Tanjas Taarer tørres øjeblikkelig, og hendes
Vrede er som bortblæst. Hun forsikrer naturlig-
vis, at" hun skal tie: som "en Mur," og" venter
utaalmodig paa, hvad Søsteren vil fortælle hende.
»Kom med ind i mit Værelse,” siger An-
juta højtidelig. ,,Jeg skal vise dig noget —
noget, du mindst aner.”
Med disse Ord fører hun. Tanja ind i sit
Værelse og hen til det gamle Skrivebord, hvor
hun, som Tanja véd, gjemmer |sine vigtigste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
