Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192 Sonja Kovalevsky.
proces begyndte med Moderen. I det første Øje-
blik, som altid ved Børnenes Sammenstød med
Faderen, tog Elena Pavlovna helt og holdent
dennes Parti. Hans Anfald af Ildebefindende
skræmmede hende op, og hun udtrykte sin Uvilje
over, at Anjuta paa den Maade kunde ville
volde sin Fader Sorg. Nu og da gik hun ind
til Datteren og forsøgte paa at overtale hende:
so0 de FAD ute foj ou Hare Bov fat idu
aldrig vil skrive mere, men tage dig noget andet
for... Jeg husker, at jeg ogsaa en Gang som
ung Pige fik Lyst til at lære at spille Violin.
Men min Fa’r vilde ikke tillade det, fordi han
syntes, det saa’ saa ugratiøst ud for en Dame at
føre Buen. Nu, hvad var derved at gjøre? Jeg
holdt naturligvis ikke stædig paa mit Ønske, men
begyndte i Stedet at tage Undervisning i Sang.
Hvorfor kan du da ikke ogsaa opgive den af-
skyelige Literatur og skaffe dig nogen anden
Sysselsættelse?f
Da hun imidlertid saa”, at hendes Overtalelser
ikke nyttede noget, men at Anjuta fremdeles gik
omkring med den samme sørgmodige, forurettede
Mine, begyndte hun at faa Medlidenhed med
hende. Snart vaktes hos hende ogsaa Nysgjer-
righeden efter at læse Anjutas Fortælling, og
derefter kom den hemmelige Stolthed over, at
hendes Datter var Forfatterinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
