Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194: Sonja Kovalevsky.
undertrykkende sin Hulken, læste om, hvordan
den døende Liljenka begræd sin forspildte Ung-
dom, fyldtes Faderens Øjne pludselig af Taarer.
Han rejste sig, uden at sige noget, og forlod
Værelset. Hverken denne Aften eller de følgende
Dage talte han med Anjuta om hendes Fortælling,
men han behandlede hende med stor Ømhed, og
alle forstod, at hendes Sag var vunden.
Fra og med den Dag gryede i Virkeligheden
hos Rajevskis en Mildhedens og Forsonlighedens
Tid. Denne nye Tids første store Begivenhed
var, at Husholdersken, som Ivan Sergejevitsch i
sin Vrede havde jaget paa Porten, allernaadigst
fik Tilgivelse og Lov til at blive i sin Plads.
Den næste Mildheds Handling var endnu
mere overraskende — Ivan Sergejevitsch gav
Anjuta Tilladelse til at skrive til Dostojevski, kun
paa den Betingelse at vise ham Brevet, og lovede
hende, at hun under den forestaaende Rejse til
Petersburg skulde faa Lov til at gjøre Bekjendt-,
skab med ham.
Som allerede omtalt, plejede Elena Pavlovna
og Anjuta næsten hver Vinter at rejse til Peters-
burg, hvor den første havde en hel Koloni af
gamle, ugifte Tanter. Disse beboede alene et
helt Hus paa Vasili-Ostrof og afstod en to, tre
Værelser til Slægtningene under deres Besøg.
Generalen blev i Almindelighed paa Landet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
