Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 Sonja Kovalevsky.
paa det Vilkaar, at alle de tilstedeværende var
ham sympathetiske og lyttede til ham med spændt
Opmærksomhed. Men var disse Betingelser opfyldte,
saa kunde han ogsaa tale saa levende, malende
og anskueligt som ingen anden.
Stundum . fortalte han Indholdet af de Ro-
maner, han vilde skrive, stundum Scener og Be-
givenheder af sit eget Liv. ,,Livet er gaaet ilde
for mig mangen en Gang,” plejede han imellem
at sige. ,,Men saa kan det til. Gjengjæld nu og
da faa det Indfald at forkæle mig, og saa sker
dette saa grundig, saa bedaarende, at jeg er nær-
ved at tabe Vejret af Henrykkelse.”
Nogle af Dostojevskis lyseste Minder var i
Følge hans eget Udsagn knyttede til Udgivelsen
af hans første Roman: ,,Fattigfolkf. Han be-
gyndte at skrive den i sine ganske unge Aar,
medens han endnu var Elev ved Ingeniørskolen,
og endte den i sit 23de Aar, efter at han var
bleven Officer.
Han sendte den til et Tidsskrift, ,Den sam-
tidige", som kort forinden var begyndt at udgives
af den da meget berømte Kritiker Bjælinsky, den
opgaaende Stjærne, Digteren Nekrasof og den
allerede i lang Tid navnkundige Romanforfatter
Gregorovitsch.
Men han havde næppe sendt Manuskriptet
af Sted, før han fortrød det. Som hos de fleste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>