- Project Runeberg -  Liv i Rusland : Søstrene Rajevski /
205

(1890) [MARC] [MARC] Author: Sofja Kovalevskaja Translator: Otto Borchsenius - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Liv i Rusland. 205

Forfattere gjorde ogsaa hos ham den psykologiske
Ejendommelighed sig gjældende, at saa længe
han var i Færd med at skrive sine Romaner,
var han selv henrykt over dem og troede, at
han havde frembragt noget stort og genialt. Men
saa snart Manuskriptet var færdigt og sendt af
Sted til en Tidsskriftsredaktion, blev han strax
grebet af Tvivl og Mistillid. Alle Romanens
Mangler traadte klart frem for ham, og alt i den
syntes ham mat og intetsigende. Han følte Afsky
for sit eget Arbejde og skammede sig over det.
Sikkert gives dér ingen Forfatter, som ikke en
Gang i sit Liv har gjennemgaaet den samme
psykologiske Krise, men Dostojevski med sin
nervøse og mistænksomme Natur led i en endnu
højere Grad end andre derunder. ,,Bjælinski vil
bare le ad mine fattige Stakler, le sig fordærvet,”
sagde han bittert til sig selv, og denne Tanke
voxede hurtig til en fast Overbevisning hos ham.
Hans nedtrykte Sindsstemning antog i de første
Dage efter Manuskriptets Afsendelse saadanne
Proportioner, at han ligefrem begyndte at leve
vildt af lutter Fortvivlelse.

»Hele Natten”, fortalte-Dostojevski sine unge
Veninder, ,,drev jeg omkring paa Kryds og tværs,
fra Sted til Sted, uden Glæde eller Nydelse, kun
af Bedrøvelse og i en Slags Ophidselse. Klokken
var fire om Morgenen, da jeg kom hjem. Det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 15:12:29 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/darajevski/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free