Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 Sonja Kovalevsky.
med Hovedstadslivet, som hun tidligere havde
elsket saa højt, følte Elena Pavlovna sig ængstelig
og urolig. Var alt, som det skulde være? Tog
det sig ikke for gammeldags, provinsagtigt ud?
Syntes maaske hendes gamle Veninder, at hun
var kommet aldeles bort fra deres Verden?
Gjæsterne gik omkring, uinteresserede og
ligegyldige for hinånden. Alle kjedede sig, men
som velopdragne Mennesker, for hvem kjed-
sommelige Selskaber er en uundgaaelig Bestand-
del af Tilværelsen, underkastede de sig deres
Skæbne uden at knurre og udholdt stoisk den
dræbende Kjedsommelighed.
Man kan forestille sig, hvordan- den. stakkels
Dostojevski maatte blive til Mode, da han dum-
pede ned’i et saadant Selskab! Baade af Ud-
seende og Holdning stak han skarpt af mod alle
de andre. I et Anfald af Selvopofrelse havde
han anset det for nødvendigt at tage Kjole paa,
og denne Kjole, der sad daarlig og hindrede
hans Bevægelser, gjorde ham indvendig rasende
den hele Aften. Desuden blev han forstemt lige
fra det første Øjeblik, han traadte over Stuens
Dørtærskel. Som alle nervøse Mennesker følte
han en irriterende Forlegenhed, naar han kom ;
i en ukjendt Kreds, og jo mere overfladisk, jo
mere enfoldig og tom, jo mere usympathetisk
denne Kreds var, des mere forlegen blev han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
