Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Liv i Rusland. 295
Selv ærgerlig herover, . søgte han tydelig blot
efter Lejlighed til at kunne udlade «denne For-
bitrelse over en eller anden.
Elena Pavlovna skyndte sig med at fore-
stile ham for de øvrige Gjæster, men i Stedet
for at sige et Par forbindtlige Ord, brummede
han kun noget utydeligt noget, .der lød som en
Knurren, "og vendte dem Ryggen. Og for at
gjøre det endnu værre, syntes han strax at ville
tiltage sig Rettigheden til at beholde Anjuta ude-
lukkende for sig selv. Han førte hende hen.i
en Krog af Stuen, i den tydelige Hensigt ikke
mere at give Slip paa hende. Dette var natur-
ligvis i Strid med alle Selskabelighedens Be-
greber om det passende; oven i Kjøbet var hans
Maade at være paa overfor hende aldeles ikke
»comme il faut" — han greb hendes Haand og
hviskéde hende gjentagne Gange i Øret under
Samtalens Løb. Anjuta begyndte selv at føle
sig forlegen,- og Elena Pavlovna blev aldeles ude
af sig selv. I Begyndelsen forsøgte hun paa ,en
fin Maade" at give Dostojevski et Vink om, at
han bar sig urigtig ad. Hun gik ligesom. til-
fældig forbi og kaldte paa Datteren, for at sende
hende ud i et Ærende. Anjuta vilde rejse sig
op, men Fedor Michajlovitsch holdt hende tilbage
med stor Koldblodighed: ,,Nej, bliv, Anna Iva-
novna, jeg har endnu ikke faaet sagt Dem —"
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
