Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 Sonja Kovalevsky.
Men nu tabte Elena Pavlovna fuldstændig
Taalmodigheden og bruste op.
»Undskyld, Fedor Michajlovitsch, men som
Værtinde maa Anjuta ogsaa tage sig af de andre
Gjæster,”" sagde hun skarpt og førte Datteren bort.
Fedor Michajlovitsch blev nu vred for ramme
Alvor, krøb ind i Krogen og sad dér og tav
bomstille, medens han kastede rasende Blikke
omkring sig. ;
Blandt Gjæsterne var der ens der frasdet
første Øjeblik vakte hans særlige Mishag. Det
var en fjærn Slægtning af Rajevskis, en ung
straalende Kyrassérofficer.. Han var smuk, be-
gavet, dannet, optaget i de bedste Kredse — og
alt dette i en fuldstændig passende, taktfuld
Grad, intet overdrevet eller for meget. Med den
Ret, som Slægtskabet giver, gjorde han Anjuta
sin Opvartning, men ogsaa dette saa taktfuldt,
at det ikke faldt i Øjnene paa alle, men kun gav
en Antydning om, at han ,,havde sine Planer".
Som altid ved lignende Lejligheder, vidste
hele Familien, at han mulig var en tilkommende
Frier og som saadan i høj Grad efterstræbelses-
værdig, men alle lod, som om de ikke engang
havde en Anelse om en saadan Mulighed. End-
ogsaa naar Elena Pavlovna var alene med Tan-
terne, vovede de kun med halve Ord og Hen-
tydninger at berøre det kildne Æmne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
