Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Liv i Rusland. 937
mærker Anjuta rolig og vedbliver at kæmme
sit Haar.
Endnu efter at Lyset er slukket, ligger Tanja
med Ansigtet boret ned iPuden og grubler stadig
over det samme.
»Kan Fedor Michajlovitsch virkelig have en
saadan Smag, at han finder, jeg er smukkere
end Anjuta," spørger hun sig selv, og maskin-
mæssigt, af gammel barnlig Vane beder hun i
Tankerne: ,,Gode Gud, lad hele Verden være
indtaget i Anjuta, men lav det bare saa, at Fedor
Michajlovitsch finder, at jeg er smukkest.”
Men Tanjas Illusioner paa dette Punkt skulde
i den allernærmeste Fremtid faa et haardt Stød.
Blandt de selskabelige Talenter, som Dosto-
jevski havde opmuntret Tanja til at lægge Vind
paa, var ogsaa Musik. Hidtil havde hun lært at
spille Klaver, saaledes som de fleste unge Piger
lærer det, uden at føle hverken nogen særlig
Tilbøjelighed eller særlig Uvilje derfor. Hun
havde kun et middelmaadigt musikalsk Øre, men
da hun lige fra sit femte Aar havde været tvunget
til daglig i halvanden Time at spille Skalaer og
Øvelser, havde hun nu i sit fjortende Aar er-
hvervet sig en vis Fingerfærdighed, et sikkert
Anslag, og kunde temmelig flinkt læse Noder.
Det: hændte en Gang, at hun strax i Begyndelsen
af deres Bekjendtskab spillede for Dostojevski et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
