Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238 Sonja Kovalevsky.
Stykke, som gik særlig godt for hende —- Va-
riationer over russiske Folkevisemotiver.. Fedor
Michajlovitsch var ikke musikalsk. Han tilhørte
den Sort Mennesker, for hvem den musikalske
Nydelse helt og holdent afhænger af subjektive
Aarsager, af det givne Øjebliks Stemning. Stundum
kan det smukkeste, mest kunstneriske Spil, faa
dem til at gabe; en anden Gang røres de maaske
tl Taarer af en Lirekasse nede paa Gaden.
Den paagjældende Gang, da Tanja spillede,
befandt Fedor Michajlovitsch sig tilfældig i en
følelsesfuld og bevæget Sindsstemning. Derfor
kom han ogsaa i Fyr og Flamme over hendes
Spil og, overdrivende efter sin Vane, overøste
han hende med den voldsomste Ros — hun
havde Talent og Sjælfuldhed og Gud véd hvad!
Det forstaar sig af sig selv, at Tanja fra
den Dag af fik en formelig Lidenskab for Musik.
Hun bad sin Moder om at maatte tage Timer
hos en duelig Lærerinde, og under hele deres
Ophold i Petersburg tilbragte hun hver ledig
Stund ved Klaveret, saa at hun i disse tre Maa-
neder virkelig gjorde gode Fremskridt.
Nu forberedte hun en stor Overraskelse for
Dostojevski.. Han var en Gang i hendes Nær-
værelse kommet til at sige, at af alle Musik-
stykker syntes han mest om ,, Sonate pathétiquef
af Beethoven, og at den altid hensatte ham i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
