Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det attende Hundredaar - 4. Den Pontoppidanske Salmebog (1740)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. Den Pontoppidanske Salmebog. 35
forsynede med en saadan fast Kække som en af deres
nødvendige Bestanddele. Den Kingoske udvidede nu
denne Ordning og slog den fast, saa hele
Kirkesalmebogen, der jo særlig var Haandbog for Kirkegængerne,
blev ordnet efter Perikoperne og de enkelte Søn- og
Festdage, sagtens med det for Øje, at anden Del af
Bogen, som skulde følge efter, skulde særlig være til
Husandagt, og ordnes efter Indholdet. Den pietistiske
Strømning, der hos os kom i Virksomhed under Kristian
VI. havde reformatorisk Trang i alle Retninger. Sansen
for det historisk overleverede var hos den ikke saa stærkt
udviklet, som den Frygt, der stundum kan vise sig
begrundet, for at faste Former kan størkne og blive mere
sløvende end vækkende. „Vækkelse" var Tidens Løsen,
alt hvad der kunde bidrage dertil blev brugbart, og
hvad der ikke ligefrem lagde an derpaa, havde mindre
Betydning. Afveksling er altid mere vækkende end
Gjen-tagelse; Pontoppidan var selv en livlig Aand og hans
bevægede Tid forstod ikke, hvorledes Fædrene havde
kunnet sætte Pris paa at hilse det samme Evangelium
med den samme faste Salme Kirkeaaret rundt. Han
brød derfor med den gamle Overlevering og afdelte sin
Salmebog „efter de saliggjørende Sandheders Orden",
saaledes at den første Del, ligesom hos Hans Thomissen
sluttede sig til Hovedpunkterne i Kirkeaarets
Vinter-lialvaar indtil Trefoldigheds Søndag, men derefter en
Mangfoldighed af Underafdelinger, om Guds store Naade,
hans Ord og Sakramenter, og da især om Troens Kamp
og Sejer. Derimod forsynedes Bogen med et udførligt
Register til frit Valg for Præsterne over „de Salmer,
som kan synges paa Søn- og Helligdage til Højmesse og
Aftensang i Kirkerne", og et andet over dem, der var
forordnede i Ritualet. E. Pontoppidan arbejdede hurtig,
og efter et Aars Forløb skal han være naaet saa vidt,
at han kunde forelægge Kongen saa vel Forklaringen
af Katekismen som Salmebogen. I den sidste krævede
Kongen nogle Forandringer hist og her, samt „et Tillæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
