Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det nittende Hundredaar - 7. Roskilde-Konvents Salmebog (1856)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. Roskilde-Konvents Salmebog.
61
kunde forelægges Konventetved dets Sommermøde 1850,
indeholdende et Antal af 546 Salmer, hvoraf over 200
fandtes i den Ev.-Kr., og en Fjerdepart uforandret var
optaget af den. Der blev nu udstedt Opfordring til at
indsende Betænkninger over Udkastet og den blev saa villig
imødekommen, at der paa næste Sommermøde kunde
meddeles, der var indløbet 137 saadanne skriftlig; fra
fem Biskopper og livad der kunde siges at repræsentere
Fjerdedelen af Landets Præster, et Antal der senere
forøgedes med Ribe Biskop, tre Provster og 30-40
Præster af hans Stift. Stemmerne var meget delte; mange
tog med Glæde mod en saadan Salmebog til at afløse
den gængse, andre havde meget at udsætte paa den.
Men Komiteen flk Konventets Bemyndigelse til, naar
den havde gjennemgaaet og benyttet de tilsendte
Betænkninger, i Konventets Navn at besørge en ny,
gjennem-set Udgave af Bogen, og derefter at søge Regeringens
Tilladeise til, at den maatte indføres til Brug i de
Sogne, hvor Præst og Menighed ønskede den.
Revisionen blev foretaget og førte til, at 24 Salmer
bleve udeladte, og andre 33 optagne, foruden nogle
Ændringer i det enkelte, og derefter udkom den ny
Udgave i Foraaret 1852, og blev med ovennævnte
Andragende sendt ind til Kultusministeriet; men man
maatte vente en Stund paa Svar, indtil 1854 den
nedsatte Kirkekommission traadte sammen. Ministeriet
forelagde da Sagen for denne, og fik derfra det Raad,
at anmode Digteren Ingemann om at gjennemse
Salmebogen, for at lægge den sidste Haand paa Værket.
Ingemann paatog sig Arbejdet, skjønt efter Ytringer
i private Breve, vist ikke med udelt Glæde, som han
ogsaa, efter at han havde anvendt fem Maaneder derpaa,
tilstod, det havde været ham noget trættende, et
saadant „aandeligt Lappeskræder-Arbejde". Iøvrigt er man
i vore Dage tilbøjelig til at overvurdere den Betydning
den Ingemannske Revision havde paa Bogens
Beskaffenhed. Hovedbetyduingen var, at hans ansete Digternavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
