Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. De Hovedregler, som Tolkningen maa følge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
naar man ser, at de i gamle Dage hed Ælmtungæ,
Grindhøgh, Rethingh, Walnæs. Naar vi hører, at en
Landsby hedder Syv, undres vi over, hvorfor den er
bleven numereret paa denne Maade, men naar vi i
gamle Bøger finder den skrevet Sywhøwæ, ser vi, at
syv Høje har givet den Navn. Og i hvilken Grad et
Navn i Tidernes Løb kan være bleven slidt, stødt og
fordrejet, vil man se ved at sammenholde de nye og de
gamle Former af Navnene Brande, Brønyld; Børkop,
Byrktorp; Fjaltring, Fjaltærwangh; Hadsten, Halstiern;
Himmelstrup, Almetorp; Hoed, Hagæthwet; Karise,
Kalwæriis; Svanninge, Swanæwich; Stude, Storthæ;
Sibbarp, Sigbiornathorp; Tærø, Tærhøfthæ.
De gamle Navneformer har saa meget større Værdi
for Tolkningen, som det har vist sig, hvor rigtigt man
nedskrev Navnene i de Aarhundreder, fra hvilke vore
ældste Kilder stammer, og hvor omhyggelig man var i
dette Punkt; det gælder ikke blot en saa vigtig Kilde
som Kong Valdemars Jordebog, men alle de gamle
Breve og Optegnelser fra Middelalderen i alt Fald
omtrent til Valdemar Atterdags Tid. Først i de følgende
Tidsrum viser der sig nogen Forsømmelighed i
Nedskrivningen og Mangel paa Forstaaelse af Navnenes
rette Form.
En anden god Hjælp til Vejledning har man
endvidere i den Kendsgerning, at de Gamle følte sig langt
mere bundne ved Vedtægter og var mere regelfaste i
deres Maade at give Navne paa, end man har været det
i senere Tider og især i vor Tid. Nuomstunder kalder
jo enhver sin Gaard eller sit Landsted efter sin rent
personlige Smag og Lyst, han henter Navnet fra sine
egne Oplevelser og sine Familieforhold, han lader sig
paavirke af sin Læsning eller tilfældige Viden, ofte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
