Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. De Hovedregler, som Tolkningen maa følge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
regelbundne i Navngivningen har været et af de
virksomste Midler til at faa Klarhed over vore Navnes
Tilblivelse. Man vil derved kunne slaa Streg over utallige
tidligere Forklaringsforsøg, ög man har, naar denne
Hovedregel staar fast, ved Navne med alle de nævnte
Endelser fra første Færd en Hjælp til at se, i hvilken
Retning Undersøgelsen af Navnets første Led maa gaa.
Naar vi til Eks. staar over for Navnene Valby og
Valsted, kan vi vide, at de maa fortolkes paa helt
forskellige Maader, idet Forledet i det sidste maa være et
Personnavn, nemlig Mandsnavnet Val eller Vale, der ogsaa
forekommer i Valsbøl og Vallerød, medens det første
Navn maa pege paa et Naturforhold, vistnok Val, Vold,
d. e. græsklædt Slette. Navne som Bredholm, Bredkær,
Bredmose viser hen til, at Stedet er bredt, medens det
er sikkert nok, at Bredbøl, Brederød, Bredsted og
Bredstrup kommer af et velkendt Personnavn Brede. Naar
vi véd, at Torp (-trup, -rup) altid sammensættes med
et Personnavn, vil vi være forsigtige med at udlede
Agerup af Ager, Bakkerup af Bakke, Dalstrup og
Dalerup af en Dal, Kærstrup af Kær, Nordrup af Nord;
de kommer af de gamle Mandsnavne Agge, Bagge,
Dale, Ker, Nore, hvilket Navnenes Former i de gamle
Aktstykker klarligt beviser.
Et andet godt Hjælpemiddel har man ved at være
nøje opmærksom paa Stedets Naturforhold.
Naar der er Tale om ofte genkommende Navne eller
Sammensætningsled i Navne, er det derfor værdt at
iagttage, om der ikke altid til dem svarer de samme
stedlige Naturforhold. Ad denne Vej kan man ofte naa
til en rigtig Forstaaelse. Mange af Navnenes Orddele
— som Aas, Dal, Vad — er jo lette at forstaa, fordi de
endnu findes i Sproget; men andre træffes nu kun i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
