Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. De Hovedregler, som Tolkningen maa følge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enkelte af vore Mundarter, og mange andre er gaaede
helt ud af vort Folks levende Tale (saaledes Løse), ja
maaske af samtlige nordiske Folks Tale, medens vi
dog er i Stand til ved Sammenligninger med beslægtede
Sprog at forstaa, hvad Ordets Betydning har været.
Fremdeles kan det være et godt Middel til at
fortolke et Navn, at man er opmærksom paa,
hvorledes det udtales af Almuen, idet man ser
bort fra, hvorledes det nu skrives eller udtales af Folk
med større boglig Dannelse, og fra hvordan det angives
i Protokoller og paa Kontorer indenfor
Administrationen. Det har vist sig i alle tre nordiske Riger, at
Almuen paa Landet med mærkelig Sejhed har bevaret
den ældgamle Udtaleform, skønt Navnet har faaet et
helt andet Udseende i Tidernes Løb i allehaande
retslige Dokumenter og Breve. Vi skal nævne et enkelt
Eksempel. Der findes ved Vordingborg en Landsby
Storby, men man vil kunne høre Bonden udtale Ordet
Staarrby, altsaa paa en helt anden Maade, end hvis
Navnet betød den store By. Dette kan nu heller ikke
være Navnets rette Forstaaelse, da den lille Landsby og
dens Navn stammer fra en saa gammel Tid, at et
Tillægsord stor slet ikke fandtes i Sproget (stor benyttedes
som et forstærkende Biord: Sigrid Storraade); for stor
sagde man møgel. Vi vil da ogsaa finde, at dette Navns
gamle Form — Storbythe, Størbede, Størbete —
indeholder baade i dets første og sidste Del andre
Sammensætningsled, saa at det dunkle Navn i hvert Fald maa
have en anden Herkomst.
Samtidig maa man imidlertid huske paa, at
Navneformerne har maattet undergaa en lignende Udvikling
som Sproget i Almindelighed, og naar til Eks. et Ord,
som er indgaaet i et Stednavn, har faaet en Form i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
