- Project Runeberg -  De danske Stednavne /
43

(1908) [MARC] Author: Johannes Steenstrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Viser Stednavnene i enkelte Landsdele Spor af fremmed Indvandring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bevarede de gamle Former, omsatte Landets tyske
Herrer og deres Skrivere Ordene i fremmedagtig Skikkelse,
og hvad der var begyndt i Middelalderen, fortsattes af
Regeringerne i nyere Tid. Man tilføjede til Ordets
Endelse et -en eller -n (Alsen, Angeln, Tondern), det bløde
d i -sted fik et t tilføjet (Ejderstedt), det bløde g blev
til det skarpe k (Broacker, Rinkenis d. e. Ringenæs),
for -sk skreves -sch (Schausende d. e. Skovsende). I
Begyndelsen af det 19de Aarhundrede vaagnede det
danske Folks Forstaaelse af, hvilken Uret der paa denne
Maade var øvet mod denne Landsdels oprindelige
Nationalitet, og man stræbte efter at give Navnene deres
gamle Form tilbage, men efter at Preusserne havde
vundet Landet, tog en ny Fortyskning Fart. Den, som
tager det preussiske Generalstabskort for sig, vil her
finde de besynderligste Former: Bollersleben
(Bolderslev), Enleben (Ønlev), Fischholm (Fiskholm),
Jordkirch (Hjortkær), Holebüll (Holbøl), Schottburg
(Skodborg), Tückschau (Tykskov) og lignende, og denne
Behandling af de danske Navne er i hvert Fald ikke i
Overensstemmelse med den Maade, hvorpaa
Preusserne er gaaede frem i de Lande, som Tyske fra
gammel Tid har bebygget, og hvor de tyske Navne er
komne til at lide ved senere Tiders Forvanskning.

Paa vore sydlige Øer har man troet at finde
Spor af vendisk Bosættelse. Det er jo bekendt, hvordan
Venderne paa Hærtog plyndrede vore Kyster i Tiderne
efter Knud den Stores Død og lige indtil Absalons
Fremtræden. Især i Kong Niels’s Tid og under de splittende
Kampe under hans Efterfølgere hjemsøgte de vore
Farvande i en saadan Grad, at Kystegnene i hele den
sydlige Del af Landet, ja lige op til Limfjorden laa under
for deres Angreb. Saxo skildrer Fyn og det østlige og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:24:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dastednavn/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free