Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aaskov, Jørgen Lauridsen, 1616-90, Præst - Aaskow, Urban Bruun, 1742-1806, Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev han Kapellan hos Præsten Hans Nielsen i Søllerød,
som han efterfulgte i Embedet 1647. 1668 udgav han sin
Rektors, A. P. Romdorphs, «Dechachordum jubilæum», ti
Julesange, med tilføjede Noder, som denne havde digtet
i Aarene 1632-41 til Brug for sine Skolebørn, naar de
i Juletiden skulde synge for Døre. Sjællands Biskop,
H. Vandal, havde paa sine Visitatser i Søllerød
lagt Mærke til A.s fortrinlige kateketiske Gaver og
opfordrede ham derfor til at udgive sine Forklaringer
til Luthers lille Katekismus, for at de kunde komme
andre Præster og Lærere i Stiftet til gode. De
udkom 1679 med Biskop H. Baggers Anbefaling under
Titel: «Catechismi Børns andelig Melck oc Tyggemad»
og opnaaede i forholdsvis kort Tid 3 Oplag. Disse
hans ejendommelige enfoldige Forklaringer, der
særlig egnede sig for Almueundervisningen, have
baaret hans Navn ned igjennem Tiden, medens hans
øvrige asketiske Arbejder vare for ubetydelige til
at komme i Betragtning. Han døde 3. Marts 1690,
men allerede fra 1679 af var Embedet blevet bestyret
af hans Søn, Laurids Jørgensen, der ogsaa blev hans
Eftermand. A.’s Sønnesøns Søn var den ndfr. nævnte
Læge, U. B. Aaskow.
Worm, Lex. ov. lærde Mænd I, 7.
Indledningerne til A.s to ovennævnte Skrifter.
S. M. Gjellerup.
Aaskow, Urban Bruun, 1742-1806, Læge,
Søn af Sognepræst Hieronymus Larsen A. (d. 1744) og Anne Marie
f. Bruun, fødtes 28. April 1742 i Brønshøj. Efter
at have deponeret fra Herlufsholms Skole i 1758
og derefter paabegyndt sine medicinske Studier i
Kjøbenhavn ledsagede han 1761 Professor Th. Bugge til
Throndhjem paa en astronomisk Exkursion. Efter nogle
Aars Kandidattjeneste paa Frederiks Hospital blev han
1770 Marinelæge paa den til Algier afsendte Eskadre og
beskrev senere i sin 1774 publicerede Doktordisputats
de Sygdomme, der hærgede Flaadens Besætninger. Han
avancerede hurtig til Admiralitetsmedikus, blev 1775
Livmedikus hos Dronning Juliane Marie, 1776 Medlem
af Landhusholdningsselskabet og endnu samme Aar
Medlem af en vigtig Kommission til Ophjælpning af
Kirurgien; 1779 blev han Medlem af Direktionen for
Kvæsthuset og snart efter ogsaa af Direktionen for
Frederiks Hospital. 1782 fik han Etatsraads Rang og
døde 31. Maj 1806. 1774 havde han ægtet Anne Marie
Kall (f. 1741 d. 1801), en Datter af Konferensraad
J. C. K. Af Fødselshjælpens Fremme i Danmark har
A. for saa vidt væsentlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>