- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
42

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abildgaard, Nicolai Abraham, 1743-1809, Maler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

unge Kronprins: «Store, og sikkert – derom kan
ej tvivles uden af dem, som intet kjende til
hans Karakter – frugtbare, gavnrige Tanker maa
gjennemstrømme hans Sjæl ved ethvert Blik, han kaster
paa dem.»

Det var, som man ser, en Slags kunstnerisk
Hieroglyfskrift. A. vilde selv have vedkjendt sig
dette Udtryk: han beundrede de gamles «vittige
Billedsprog» og paastod, at «der var et sandt
Billedsprog hos Grækerne som Hieroglyferne hos
Ægypterne». Han satte en Stolthed i at kunne
dechiffrere den kunstige Sammenstilling af Symboler
paa sent antike Monumenter; man har fra hans Haand
en virkelig sindrig og lærd Fortolkning af en
antik Marmortavle med Solens Billede (Minerva 1793,
II). Men Hieroglyfer kunne kun læses af indviede, og
et Chiffersprog duer kun for dem, der ere i Besiddelse
af Nøglen til samme. Derfor arbejdede A. kun for
et lærd og yderst faatalligt Publikum, eller maaske
egentlig for slet intet, og havde ogsaa, som han ved
Lejlighed røber, en Følelse af «at fattes Venner,
som forstode ham». For det større Publikum nærede
han en souveræn Foragt. Et satirisk Billede af ham,
«le sort des artistes», stukket af Clemens, viser
Publikum foran et Maleri: det bestaar af Personer
med Æselsører, Svine- og Faarehoveder, af Kalkuner og
Gæs osv. Billedet har følgende Motto af la Fontaine:

                 Ceci s’adresse à vous, esprits du dernier ordre,
                 Qui n’étant bons à rien, cherchent sur tout à mordre.

Dette er jo meget fornemt; men det er des værre for
en Kunstner en mer end halvt ulykkelig Stilling at
staa i et saa aldeles fjærnt Forhold til dem, der
skulle se hans Billeder.

Han var unægtelig ikke saa ganske kommet paa sin
rette Hylde. Derfor ligger det Spørgsmaal nær, om
han da egentlig var kaldet til at være Kunstner,
et Spørgsmaal, som Høyen, senere tiltraadt af

Weilbach, har besvaret benægtende. Det skal være
«ene ved Arbejde, ved Flid», at han har naaet sine
Resultater; «det var en begavet og aandrig Mand,
som invita Minerva søgte at blive Kunstner». Men det
er ikke rigtigt. Ingen Kunstner i Verden er blevet
fremragende uden stor Flid; men ingen har frembragt
Arbejder som mange af A.’s alene ved Flid. Han havde
store Naturgaver netop til det egentlig kunstneriske
i Kunsten, et overordentlig sikkert Øje for Form og
et endnu finere for Farve: han staar endnu som en af
de faa danske Malere, der med Rette

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free