Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abildgaard, Peter Christian, 1740-1801, Veterinær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
noget mere paa den nye Anstalt, som den endelig
overtog helt i 1776. Senere afkjøbte den tillige
A. hans anselige Bibliothek, mineralogiske
og fysikalske Samling, hvorved Skolen i denne
Henseende blev bedre udstyret end nogen af Udlandets
Veterinærskoler. Dens første Elever vare Officerer
og Korporaler af Kavalleriet og Beriderne fra
de kgl. Stalde. Senere kom Lærlingene væsentlig
til at bestaa af Underofficerer og Fanesmede fra
Kavalleri og Artilleri samt af civile Lærlinge, en
fra hvert Stift i Danmark og Norge. Studietiden var
3 Aar. Desuden modtog en Del Smedesvende af Lavet
en kortere Uddannelse for at blive brugbare som
Kursmede. Fra 1776 af blev der holdt 1 eller 2 unge
Medici eller Chirurgi som Pensionærer og Hjælpelærere
ved Skolen. Den første af disse, der kom til at gjøre
Veterinærvæsenet varig Nytte, var Erik Viborg. Han
virkede fra 1783 som anden Lærer ved Skolen, men synes
at have voldet A. mange Bryderier ved sin urolige,
forfængelige og intrigante Karakter. Desuagtet
ophørte A. aldrig at hjælpe og støtte ham og bedømte
hans Færd paa den elskværdigste og mest overbærende
Maade. En anden meget talentfuld og ham altid inderlig
hengiven Elev fik A. senere i J. V. Neergaard. Ogsaa
adskillige fremmede besøgte A.s Skole, og ligesom
denne efterhaanden tilkæmpede sig megen Anseelse her
hjemme, indtog den i det hele en fremragende Stilling
mellem Datidens veterinære Læreanstalter.
Ganske uden Kritik blev A.s Virksomhed dog ikke. Den
bekjendte skarpe og hensynsløse Riegels angreb ham
saaledes i sin Bog «de fatis faustis et infaustis
Chirurgiæ» (1787) meget heftig, navnlig i hans
Egenskab af Lærer i Dyreanatomi, idet han siger, at
der «om Dyrenes Anatomi som Videnskab hersker stor
Tavshed», og at A. «elsker og driver hellere Hofsager
end de Ting, der høre til Dyrlægekunsten». For saa
vidt der til Grund for dette Angreb har ligget andet
end personlig Uvilje, har det sikkert beroet paa
et Fejlsyn paa Skolens Opgave, der ikke væsentlig
var at være en videnskabelig Anstalt til Studiet
af Dyreanatomi, men som i første Linje skulde være
en praktisk Skole for Dyrlæger. «Hellere ulærd end
unyttig», siger A. i Fortalen til sin «Heste- og
Kvæglæge», og i sit Svar til Riegels hævder han, at
saa vist som Bondens Ruin ofte følger af hans Husdyrs
Sygdom og Død, maa Veterinærskolen anses for en af
Statens nyttigste Indretninger, og han tror, at den
Tid og det Arbejde, han har anvendt paa dens Fremme,
ere vel anvendte, ja bedre, end om han havde sørget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
