Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abildgaard, Peter Christian, 1740-1801, Veterinær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krophule levende Snylter, naar Hundestejlen fortæres
af Vandfugle, udvikler sig videre i disses Tarme,
som han rigtig formoder, til Kjønsmodenhed. Ogsaa
hans Afhandlinger om Infusionsdyrenes Oprindelse
(3. Bd. af Nat.-Selskabets Skr.) og om Megatheriet
(Vid. Selskabs Skr., Ny Samling 5. D.), som han
maatte snige sig til delvis at aftegne under sit
Besøg af Musæet i Madrid, indeholde gode og træffende
Bemærkninger. Hans øvrige zoologiske Arbejder –
heri indbefattede de temmelig omfattende Bidrag
til O. Fr. Müllers «Zoologia Danica» 3. og 4. Bd. –
ere væsentlig af artsbeskrivende Natur.
Blandt hans fysiologiske Arbejder bør
nævnes Bemærkninger om Grunden, hvorfor Næsen
altid mangler hos enøjede Monstra, Forsøg over
Elektricitetens Indvirkning paa Dyr, over Blodkarrenes
Indsugningsevne, over Hovedets Reproduktion hos
Snegle, over Aandedrættet og over Kulstoffets
Mængde i Blodet. Ogsaa disse Arbejder vidne om hans
videnskabelige Begavelse og sunde kritiske Sans.
At han ogsaa paa Fysikens Omraade hørte til Tidens
kyndigste Mænd her hjemme, kan man skjønne deraf,
at det kort før hans Død blev ham tilbudt at blive
Lærer i dette Fag ved Universitetet, hvilket han
dog afslog. I Forening med E. Viborg udgav han i
1800 en stor Lærebog, «Indledning til almindelig
Naturkyndighed for Dyrlæger» (324 S.), i hvilken
Kapitlerne om Lyset, Elektriciteten, Magneten og
Jordkloden ganske ere hans Arbejde. Denne Bog blev
oversat paa Svensk og paa Tysk.
At A. maatte nære en levende Interesse for alt,
hvad der kunde fremme Studiet af Naturvidenskaberne
og Udbredelsen af Naturkundskab i vide Kredse, er en
Selvfølge. Dette gav sig ogsaa mange Vidnesbyrd, af
hvilke særlig fortjener at fremhæves, at han er den
egentlige Stifter af Naturhistorieselskabet (1789),
som en Tid lang spillede en ikke ringe Rolle i det
videnskabelige Liv her hjemme.
For at fuldstændiggjøre Billedet af A. fortjener
det at omtales, at han i sine yngre Dage var
Medarbejder af flere af Datidens kritiske og
æsthetiske Journaler. I en af dem («Alm. dansk
Bibliothek», 1778) findes der af ham under Mærket
Andreas Naalemager enkelte vittige, satiriske,
smaa Afhandlinger.
Efter et Liv, der trods hans svage Helbred lige til
det sidste var viet til utrætteligt Arbejde til
Gavn for hans Fædreland, døde A. pludselig af et
apoplektisk Tilfælde 21. Jan. 1801. Hans Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
