Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abrahams, Nicolai Christian Levin, 1798-1870, Professor i Fransk, Notarius publicus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nogle Aar havde staaet ledig efter Puerari’s
Bortrejse. De Skridt, han gjorde til den Ende,
lykkedes dog ikke. Han førte imidlertid et behageligt
Selskabsliv og var med til at stifte og udvikle
Studenterforeningen. 1825 fik han endelig Tilbud om at
blive Prøveprokurator; men, da der paa samme Tid viste
sig en gunstig Lejlighed til en længere Udenlandsrejse
(med den unge Musiker Nic. Gerson), foretrak
han denne. Rejsen, der varede 3 Aar, bragte ham i
Forbindelse med mange interessante Personligheder og
gav ham rig Lejlighed til at studere Musik, Sprog og
Kunst. Den gik gjennem Tyskland, Italien, Schweits
og Holland. Kort efter sin Hjemkomst forsvarede han
(Okt. 1828) for Magistergraden sin Afhandling om
Wace’s «Roman de Brut», som han havde studeret og
afskrevet under sit Ophold i Paris. Denne Afhandling,
der vidner om, at Forfatteren var bekjendt med den
romanske Filologi paa det Stadium, hvortil den var
bragt af Raynouard, ledsages af et Aftryk af den
Del af Digtet, der handler om Hengist og Horsa,
med en dansk Oversættelse paa Vers. 1829 blev han
Lektor i Fransk ved Universitetet i Kjøbenhavn,
1832 Professor extraordinarius og overtog 1839
tillige Tysk. 1844 udgav han en Beskrivelse af de
gammelfranske Haandskrifter i det kgl. Bibliothek,
1845 en fransk Grammatik, der har oplevet mange
Udgaver, og 1848 en gammel Oversættelse paa Fransk
af Baldassare Castiglione’s «Cortigiano», 3. Bog
(1528). 1852 forlod han Universitetet for at overtage
Posten som Notarius publicus og blev 1853 udnævnt
til Etatsraad. – I 1835 havde han ægtet Frederikke
Juliane Augusta Philipsen, der døde 1852 efter at have
skjænket ham flere Sønner. Efter sit Giftermaal trak
A. sig tilbage fra det selskabelige Liv, hvor han
havde bidraget saa meget til Underholdningen baade
som dramatisk og musikalsk medvirkende, hvorimod
hans Interesse for Litteratur og Kunst bevirkede,
at hans Tid blev stærkt optagen i forskjellige
Foreninger. Han var saaledes i en Række af Aar Formand
i Kunstforeningen og i Samfundet til den danske
Litteraturs Fremme. Dette var maaske Grunden til,
at han ikke med større Iver deltog i den Bevægelse,
der ved Diez’s «romanische Grammatik» (1836-43) var
fremkaldt i Studiet af Oldfransk. Hans Forelæsninger,
der i Almindelighed beskjæftigede sig med fransk
Litteraturhistorie, samlede vel i Regelen ikke nogen
stor Tilhørerkreds, men hans Tilhørere forsikre, at de
med Glæde mindes hans livlige Foredrag og hans smukke
Oplæsning af Litteraturprøver. – A. døde pludselig
25. Jan. 1870. Han efterlod sig en meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
