- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
70

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abrahamson, Werner Hans Frederik, 1744-1812, Officer og Forfatter - Absalon, 1128-1201, Ærkebiskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ligge overhovedet ikke for ham, men han skriver
med Alvor og Grundighed, og man mærker, at det
er den ærlige, sandhedssøgende Mand, man har for
sig. A. elskede Poesien og yndede fra Ungdommen
af at udtrykke sine Tanker i bunden Stil. Om
han end ligeledes i sine Digte behandler de mest
forskjelligartede Ting, saa er dog ogsaa i disse
Kjærligheden til Sproget og Fædrelandet Grundtonen. Nu
til Dags vil der vel blive tillagt hans Poesier mindre
Værd, men i hin Tid vakte mange af hans Selskabssange
og patriotiske Digte stor Opsigt og levede længe
paa Folkets Læber, og enkelte af dem ere endnu ikke
glemte og ville bevare hans Navn, saaledes Visen:
«Norma morum» («Min Søn, om du vil i Verden frem,
saa buk») og Visen om Slaget paa Reden: «Vi alle dig
elske, livsalige Fred».

A. indtog en høj Stilling blandt Frimurerne og var
en elsket og agtet Personlighed. 28. April 1779 havde
han ægtet Benedicte Rosine Marie Rothe (f. 24. April
1761 i Skjelskør, d. 17. Marts 1830), næstyngste
Datter af Major og Amtsforvalter i Travendal Nicolai
August R. og Hedevig Margrethe f. Bille. Han døde i
Kjøbenhavn 22. Sept. 1812.

Nyerup, Lit. Lex.
Molbech, Hist. biogr. Samlinger S. 385 ff.
E. Collin, Fremragende danske Frimurere I, 47 ff.
Hist. Arkiv 1886, II.

S. A. Sørensen.

Absalon, 1128-1201, Ærkebiskop. A. tilhørte ved sin
Fødsel Rigets mægtigste og mest ansete Slægter. Hans
Fader Asser Rig var Søn af den mægtige Skjalm Hvide,
der i Svend Estridsens Tid var Høvedsmand over hele
Sjælland og, da Erik Ejegod drog i Pilegrimsfærd,
modtog hans Søn, den senere Knud Lavard, til
Opfostring. Han siges ved denne Lejlighed at være
Drengens mødrene Frænde. Uafhængig heraf var Absalon,
som der lejlighedsvis oplyses, nær beslægtet med de to
bekjendte Høvdinger Knud og Carl, Sønner af Erik Jarl
og Knud den helliges Datter Cæcilia, og derigjennem
med Ærkebiskop Eskil.

Asser Rig og hans Hustru Inge boede paa Slægtens
gamle Sædegaard Fjalenslev (Fjenneslev lille) mellem
Ringsted og Sorø, hvis Stentomter i den nyere Tid
ere fundne umiddelbart nord for Kirkegaardsdiget;
i Kirken fandtes Skjalm Hvides Gravsted. Paa denne
Gaard fødtes A.; han havde en ældre Broder Esbern
(Snare) og en Søster Ingefred, andre Søskende nævnes
ikke. Da han ved sin Død, 21. Marts 1201, gik i sit
73. Aar, var han altsaa født mellem 21. Marts 1128
og samme Dag 1129; muligvis kan der af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free